23948sdkhjf

DAG møde med højt fagligt indhold og hygge

Hver af de fire regioner inden for Dansk Autogenbrug skiftes til at holde et regionsmøde, hvor stort og småt drøftes.
I forgårs tirsdag den 24. september var mødet placeret hos Schmiedmann i Nordborg på Als, hvor Dansk Auto Genbrugs medlemmer fra region syd holdt møde. Inden man satte sig ind for at nyde aftensmaden med flødekartofler og vildsvin, var der rundvisning på ophugspladsen. Det sluttede dog ikke her, for flere firmaer fremviste nyheder og deres kunnen.

En medarbejder fra Byens Bilpleje rettede to fæle buler i en dør op, uden at døren efterfølgende behøvede at blive lakeret. Flere havde ellers bedømt den ene bule, som havde en fæl kant, som værende én af dem, som ikke lod sig rette på den facon, men den blev rettet op uden flimmer eller skygger i lakken.

Fra Sverige var Olanders AB fra Halmstad mødt op i en kassevogn proppet med specialudstyr til ophugsbranchen og ikke mindst til miljøbehandlingen af biler. Her var der værktøj og grej, som kunne gøre livet lettere for de danske ophuggere, og som samtidig kunne gøre det muligt at minimere miljøbehandlingstiden og derved øge indtjeningen.

JO Tuning viste deres 300 hestes voldtunede VW Golf VR6 med firehjulstræk frem sammen med en Hummer H1 fra den amerikanske hær. Firmaet har specialiseret sig i at syne og få godkendt tunede biler med konstruktive ændringer og begge biler var da også synede og på danske plader.

Kun BMW

Christian Jacobsen er indehaver af Schmiedmann Nordborg. Firmaet består blandt andet af et ophug, men det er ikke et ophug i gængs forstand, da man kun har BMW-biler ude på pladsen.

- Vi har valgt kun at satse på BMW som eneste mærke. Det giver os visse fordele som eksempelvis et dybtgående kendskab. Vi ved, hvad det er godt at have på lager, og vi ved også, hvad der er knap så godt og dermed også mindre rentabelt at fylde hylderne med. Ophugsbilerne er enten danske eller tyske, og det er primært forsikringsbiler, vi har stående. Her i landet er vi tre, som udelukkende har BMW som eneste mærke, og på landsplan er der under en håndfuld, som kun hugger et bilmærke op. Udover ophugget har vi et lager med nye dele, som vi får fra vores afdeling i Odense og et værksted, hvor vi kun reparerer og servicerer BMW biler. Her er tre mekanikersvende ansat. Et mærke giver også fordele her. Vi har specialværktøjet, reservedelene og den originale BMW tester, så vi kan være på omgangshøjde med det nyeste. Mekanikerne skal desuden kun koncentrere sig om et mærke og det betyder, at de får en masse uvurderlig specialviden, lyder konklusionen fra Christian Jacobsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078