23948sdkhjf

Chauffører på kørekursus for at spare brændstof

Som led i 4X 48 TaxiNord’s miljøstrategi sender selskabet samtlige 1200 chauffører på et ECO-kørekursus for at blive bedre til at spare på brændstoffet.
- Vores chauffører er blevet meget bedre til at spare på brændstoffet, og sammen med en ændret sammensætning af vognparken til mere energirigtige biler, har vi reduceret CO2-udledningen med hele 20 ´procent på fire år. Men vi skal endnu længere, fortæller Carsten Aastrup, direktør for 4x48 TaxiNord.

- Hvis vi er heldige, kan vi måske presse yderligere et par procents reduktion på vores samlede CO2-udledning igennem via kørekurset. TUC selv vurderer, at der kan opnås 5-9 procent brændstofbesparelse.

- Som taxiselskab med over 62 millioner kørte kilometer om året, har vi et stort ansvar overfor miljøet i forhold til den CO2-udledning, vi uundgåeligt har. Og med de mange kørte kilometer kan vi netop også gøre en enorm forskel ved at spare selv nogle få procent, så vi vil fortsætte med at gøre alt, hvad vi kan for at finde nye måder at reducere udledningen på, siger Carsten Aastrup.

Kørekurset starter i begyndelsen af maj, og der vil gå et par måneder, inden alle chauffører har gennemgået forløbet. TUC DK råder over Danmarks største køretekniske anlæg og "grøn kørsel laboratorium" og er markedsledende inden for ECO drive (energirigtig kørsel). TUC DK er desuden medlem af Danmarks førende, grønne tænketank CONCITO.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.253