Hos Tradium Auto har man netop holdt lokale skolemesterskaber for mekanikerlærlinge i forbindelse med Skills Denmarks Danmarksmesterskab for håndværksfagene. I alt fire deltagere dystede en hel dag med en række bundne opgaver. Mekanikerlærlingene fik i alt fire opgaver hver:
Tandrem samt mekanisk udmåling af motor
Hjulophæng og styretøj
Stort eftersyn
Motorstyring med fejlfinding.
Vi synes på afdelingen, at det gik godt. Det er tredje gang vi holder dette mesterskab, og det er hver gang en oplevelse. Men det fungerede i værkstedet, og opgaverne var tilpas i indhold og tidsforbrug. Der blev virkelig gået til den, også af de lærlinge, der ikke er så langt i uddannelsen endnu. De har fået ballast i forhold til en eventuel deltagelse næste år, siger uddannelsesleder Lisbeth Randlev Johnsen, Tradium Auto.
Skolemestre inden for mekanikerfaget på Tradium blev:
Martin Drachmann Mikkelsen, Bilbutikken A/S, Randers
Simon Lykkeskov Jensen, Terminalen, Århus