23948sdkhjf

Ny profil skal skærpe Din Bilpartner

Værkstedskæden skal skabe en ny profil, og den blev præsenteret for mere end 160 værkstedsejere og ledsagere på det årlige landsmøde.
Til efteråret lanceres Din Bilpartners nye kommunikationskampagne, og derfor var landsmødet på Hotel Svendborg tildelt temaet "Lad fremtiden begynde".

Kæden har haft brandingekspert Bo Wittendorf-Hamilton på rejse rundt i Danmark, hvor han har besøgt adskillige Din Bilpartner-værksteder, for at finde ud af, hvad der driver deres virksomheder, og hvorfor de er så passionerede omkring deres arbejde. Denne rejse danner grundlag for den nye kommunikationskampagne, der lanceres her i efteråret. Din Bilpartner vil fremover skille sig ud fra den øvrige branche ved at skærpe kommunikationen og træde i karakter. Som et led i dette blev et nyt payoff for kæden, skitsetegninger på den nye annoncelinje samt forslag til radio- og TV-spot præsenteret, for at give medlemmerne en idé om hvad der venter dem.

- Tilbagemeldingerne fra værkstederne på den nye profil har været virkelig positive, og der har efterfølgende været stor efterspørgsel blandt medlemmerne efter at komme i gang. Det er vi meget taknemmelige for, og vi glæder os til, vi har alt klart, så den nye profil kan komme ud og få sit liv på værkstederne og hos kunderne, siger Niels Peter Nøddeskou-Fink, kædechef hos Din Bilpartner.

Ny kvalitetskontrol

Ud over den nye profil blev der også præsenteret nye tiltag inden for erhverv, hvor flere spændende initiativer er på vej for at øge Din Bilpartner-værkstedernes andel på dette marked.

Et andet nyt tiltag fra Din Bilpartner-kæden er en ny kvalitetskontrol, kaldet "Den Høje Standard", der indføres med det samme. Det skal sikre fortsat fokus på høj kvalitet og god kundebetjening.

De fremmødte til landsmødet fik også et foredrag af landstræner for damelandsholdet i håndbold, Jan Pytlick,hvor han drog flere paralleller fra landsholdet til de udfordringer, som værkstedskæden står over for, og gav gode råd til fremtiden. Herefter blev landsmødet afsluttet med en sejltur rundt i Svendborgsund og en festmiddag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078