23948sdkhjf

Spændingen intakt efter Mekonomen Rally

Kampen om de i alt fire Danmarksmesterskaber i rally kommer til at vare helt frem til årets finalerunde i Herning den sidste weekend af oktober. Det blev konklusionen efter weekendens Mekonomen Rally, der blev kørt på vejene i og omkring Vejle.

Ib Kragh og Mie Petersen bragte sig selv i spidsen for Danmarksmesterskabet i de hurtige 4-hjulstrukne biler, men deres føring er nærmest marginal, da Peugeot-mandskabet kun har fire og syv points margen ned til henholdsvis Christian Jensen og Freddy Pedersen og Tim Svanholt og Carina Møller. Meget tyder derfor på, at dagsformen i finalerunden vil blive afgørende for fordelingen af guld-, sølv,- og bronzemedaljerne mellem dem.

I Tunet National klassen er kampen endnu tættere. Her har de forsvarende Danmarksmestre, Kenneth Madsen og Henrik Dernoff, nu pointlighed med Morten Karl og Finn Thomsen.

Standard National klassen endte med en overraskelse: Den blot 18-årige Jacob Madsen kørte sammen med Mette Jensen et godt løb, og parret vandt divisionen på trods af, de var oppe mod en række langt mere effektfulde biler.

Frank Nielsen og Per Brodersen kom ved Mekonomen Rally et stort skridt nærmere et Danmarksmesterskab i kraft af de sikrede sig en andenplads i afdelingen for de to-hjulstrukne biler. Dermed kommer kampen om guldet sandsynligvis til at stå mellem dem og Jacob Jensen og Claus Kammersgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083