23948sdkhjf

Ønsker forklaring på forskellige reparationstider

Vil Forsikring & Pension forklare branchen, hvordan en skade skal tastes i Autotaks/FORSI for at opnå et ensartet resultat?, spørger Finn Bergstrøm Larsen fra Body Teknik i dette indlæg.
Tilbage i april måned bragte Motor-magasinet en række artikler omkring de meget forskellige reparationstider, som opnås i Autotaks/FORSI på eksempelvis biler som Peugeot og Fiat, som er idendiske indtil, de skal repareres på karrosseriværkstedet. I artiklerne rettede motormagasinet henvendelse til Forsikring og Pension. Birger fra F&P udtaler, at brugerne af Autotaks/FORSI skal være opmærksomme på at få tastet alle positioner, når de gør skaderne op.

Når F&P udtaler sådan, kunne det være fint, at F&P så ville vise branchen, hvordan skade på en bagskærm på Fiat Ducato og Peugeot Boxer skal tastes, for at opnå et mere ensartet resultat.

Til oplysning udløser udskiftning af bagskærm en forskel på små 20 timer. Ved indtastning af skade på Fiat-skærmen udløser systemet pr. automatik to arbejdspositioner mere end på Peugeot. Selv om der på Fiat-bagskærmen er to arbejdspositioner mere er der cirka 20 timer mindre til karrosseriværkstedet for præcis det samme arbejde.

Omkring opgørelse på lakken er priserne idendiske på de forskellige biler. Det ville være fint, om F&P sammen med et eksempel på, hvordan en skade skal tastes, forklarer, hvorfor karrosseritiderne er så forskellige. Tidligere forklaringer om, farbrikkernes forskellige måder at beregne på kan næppe holde vand, når tiderne på lak er identiske.

Sammen med beregningseksemplet vil svar på nedestående spørgsmål være velkomne.

Spørgsmål fra Autotaks/FORSI-brugere:

- Hvorfor er systemet ikke blevet bedre ved overgangen til FORSI?

- Har F&P en føler ude i branchen omkring tilfredshed med systemet?

- Hvorfor skal vi stadigvæk bruge oceaner af tid på indgangsbøn (der kan etableres direkte adgang til registreringsdata)?

- Hvad er forklaringen på, at systemet tolkes så forskelligt selskaberne imellem?

- Alt stiger bare ikke de 3,5 procent til løsdele?

- Ved at google Audatex kan vi konstatere en langt bedre grafik hvad er årsagen til denne forskel?

- Den sidste ændring vedr. lakberegning er helt ude i skoven. Findes der en forklaring?

- Vi hører CAB planlægningssystem er kommet til Danmark. Kommer deres beregningssystem også?

Body Teknik

V/Finn Bergstrøm Larsen

Hove Møllevej 8

2765 Smørum
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079