23948sdkhjf

Stor rift om gratis bilblad

Bilsektionen Magasinet overhalede Facebook i App-downloads.
Bilsektionen Magasinet, som første gang udkom den 8. august, er et nyt gratis bilmagasin, hvor målet var 2500 læsere efter én måned, men det blev til næsten 6500 downloads efter blot én måned.

- Vi havde aldrig turde håbe på en start som denne. Vi er utrolig glade for danskerne har taget vel i mod magasinet, og vi forventer at runde 9000 downloads allerede inden lørdag, siger den 22-årige ejer af bladet, Sebastian Krausing.

Han oplyser, at Bilsektionen Magasinet også sad tungt på de fleste hitlister i den danske Apple App Store, hvor App’en nåede at blive den mest downloadede i underholdningskategorien, hvor der kæmpes mod NetFlix, Viaplay, TV2 Play, TDC Play og mange andre store aktører.

På den samlede danske hitliste for gratis Apps nåede Bilsektionen Magasinet at blive den 21. mest downloadede App.

- Det må anses som særdeles tilfredsstillende, da Facebook App’en til sammenligning indtog en 24 plads, konstaterer Sebastian Krausing i en pressemeddelelse.

Det flotte download-tal gjorde også Bilsektionen Magasinet til et af de mest læste magasiner i den danske App Store – foran eksempelvis Euroman og Top Gear.

- Oprindeligt var målet en læserdatabase på 12.000, men allerede nu stiler vi meget højere. Jeg tror faktisk et mere realistisk mål er 25.000 på første år. Vi vil dog ikke på noget som helst tidspunkt læne os tilbage og være tilfredse med det, vi har, for vi må jo på en eller anden måde kunne blive bedre. Hver tiende danske husstand havde i 2012 en iPad, så markedet er enormt, og vi har planer om snart at udvide til Android, hvilket er et stærkt stigende marked, udtaler Sebastian Krausing, der har som mål, at Bilsektionen Magasinet skal være Danmarks største bilmagasin.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078