Elbiler, en udfordring for branchens eftermarked
Der er mange tiltag på vej for at fremme de nødvendige elbiler i også Danmark, skriver direktøren for SKAD, Thomas Krebs.
VED ET MØDE I Folketinget 5. september, der blev afholdt af det Økologiske råd, blev, som så mange gange før, diskuteret, hvordan man kan få flere elbiler på vejene. Mange kommuner ser positive på elbiler, og dem, der har elektriske køretøjer, melder generelt tilbage, at der er stor tilfredshed – ikke mindst fordi bilerne bare kører og kører uden de store problemer.
Personligt har jeg arbejdet med elbiler siden 2009, og som repræsentant for den frie del af autobranchen deltager jeg i mange møder i forskellige sammenhænge. Som branchemand anser jeg det for min pligt at følge med, så den opsamlede viden kan forberede medlemmernes mulighed for omlægning, der kommer i løbet af de kommende år. Og elbiler kommer med sikkerhed til at få betydning for arbejdspladserne i branchen: Bilerne har væsentlig færre sliddele, og eftersyn vil hovedsageligt begrænse sig til hjul, bremser, hjulophæng og punkter fra en checkliste, der omhandler strømforsyningen. Ydermere er den generelle holdning, at man kører langsommere i elbiler for at spare på strøm. Også den øgede anvendelse af elektroniske sikkerhedssystemer kommer til at påvirke skadesbranchen.
Den nye teknologi stiller desuden større krav til efteruddannelse, så mekanikere og pladesmede kan opgradere deres viden for at få tilgang til et smallere arbejdsmarked om 5-10 år.
POLITIKERNE ØNSKER ELBILER, og vejen dertil menes at ligge i en forøgelse af registreringsafgiften for de små biler, der er et torn i øjet på regeringen på grund af den lave pris, og dermed den negative konkurrence.
Her kigger man på Norge, der dog, med sin store energiressource fra naturen, let kan omstille sig og tage politiske beslutninger. Danmark er ikke så heldig. Her skal der andre tiltag til.
Jeg bed også mærke i Enhedslistens netop fremsatte plan for elbiler, der i bund og grund fremståt som fornuftig. Men man kan ikke dele Enhedslistens holdning om, at mikrobilen er familiens bil nummer to ved siden af en "fed og dyr" BMW. Tværtimod kører mange enlige mødre og unge, der normalt ikke har råd til en bil, i mikrobiler. Dette bør man ikke glemme. Man kan også gennemtvinge elbiler på en yderst negativ måde, der rammer dem, der ikke har så mange penge i forvejen. Men elbiler skal der til for at sikre vores miljø i fremtiden, og dermed vores børns helbred, da CO2 belastningen fra biler står højt på ranglisten.
ENERGISTYRELSEN ARBEJDER MED elbiler har fået bevilliget ekstra midler, der kan presse på for at få sat gang i elbilbrugen hos kommuner og virksomheder. Ud over det omfatter puljen også gas og brintbiler, hvilket kan være interessant for større køretøjer. Styrelsens beskrivelse af anvendelsesområder er blandt andet hjemmepleje, møde- og tilsynskørsel, entreprenøropgaver, gods- og varetransport, håndværkerkørsel, privatkørsel og udlejning.
Det er spændende at følge styrelsens arbejde, som i høj grad tager udgangspunkt i det internationale arbejde. En ting, jeg har bemærket, er beretningen om det amerikanske DOE "Big Fives" koncept – hvor nye batterityper kan lagre fem gange mere energi til en femtedel af prisen. Intentionerne fejler ikke noget.
Det bliver spændende i de kommende år at se effekten af elbilernes indtog i Danmark og de konsekvenser, det kommer til at betyde for vores i forvejen sårbare branche.
Thomas Krebs
Direktør i SKAD,
Organisationen for karrosseribranchen
