23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fornyet Insignia kører 27 km/l

Opels topmodel Insignia får fra efteråret nye motorer, nyt design og ny instrumentering med nyudviklet infotainmentsystem og 8" berøringsfølsom farveskærm og touchpad, der integrerer flere smartphone funktioner. Udvendig er designet ændret på flere punkter, så den ellers meget design-roste bilmodel nu fremstår endnu mere elegant.

Også køredynamisk er Insignia forbedret med nye støddæmpere og krængningsstabilisatorer samt opdatering af styretøjet, der dæmper støj og vibrationer.

Med et forbrug på 27 km/l efter EU-normen, svarende til et CO2 udslip pr. kilometer på 99 gram, bliver den nye Insignia klassens mest økonomiske, melder Opel ud fra markedets nuværende motorprogram hos konkurrenterne. Motoren er en ny 2,0 liters diesel, der findes i en 120 hk og en 140 hk variant, begge med samme brændstofforbrug. Som Sports Tourer – stationcar - er forbruget 25,6 km/l med en af de to dieselmotor-varianter.

Den nye Opel Insignia får premiere på biludstillingen i Frankfurt og kommer til salg i Danmark sidst på året.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web02