23948sdkhjf

Vækst i de store dæk

Michelin satser også på et voksende marked inden for dæk fra 17 tommer.
I et ellers trægt marked bliver dæk på 17 tommer og derover ved med at vokse.

På det europæiske dæk-marked voksede salget af dæk over 17 tommer med hele 16 procent fra 2010 til 2012, mens totalmarkedet faldt med otte procent og salget af dæk under 16 tommer lå fladt med 11 procent.

På det europæiske marked vil dæk over 17 tommer vokse i antal med over 20 millioner dæk de næste 10 år, og halvdelen af væksten vil kommer fra vinterdæk.

Det oplyste Michelin i Norden, som først i juni havde inviteret til High Performance Day på Tierp Arena, en times kørsel fra Arlanda lufthavn ved Stockholm.

Væksten hænger sammen med evolutionen af familiebilen, hvor dækkene er vokset fra 13-15 tommer til 16-19 tommer fra 1973 til 2013.

Det profitable marked styres især af premiumbilproducenterne, inklusiv tyske Audi, Mercedes, BMW og VW, som ifølge Michelin ventes at vokse med 30 procent de næste fem år.

Dæk over 17 tommer er vejen frem, vurderer Michelin og oplyser, at premium-dækmærkerne sidder på 80 procent af dette marked.

Hurtige biler

På Tierp Arena, er en 2,5 kilometer lang racerbane, hvor det næste europæiske mesterskab i dragracing skal afholdes, havde Michelin linet en række testbiler op, udstyret med Pilot Sport 2 og 3, Pilot SuperSport og Pilot Sport Cup+. Bilerne var af mærkerene Audi RS, Audi RS5 Cabriolet, Audi RS4 Avant, Porsche Cayman R, BMW 1M Coupé, BMW Z4 og M3 samt Renault Mégane RS.

Og det faldt overbevisende ud på både våd og tør overflade, på selve banen og i slalomøvelser.

Selve banen i Tierp ligger på en tidligere flyveplads og er forholdsvis ny - den blev bygget til 2012-sæsonen, hvor banen skulle danne ramme om det svenske touring mesterskab. Siden opstod kvaler med finansieringen, og for tiden er en udbygning i fuld gang.

Pilot Sport 3

Michelin lancerede i februar det miljømærkede sportsdæk Pilot Sport 3, som er et nyt sommerdæk, der kombinerer optimalt vådgreb med længere levetid og miljømærkningen "Green X".

- Salget af sports- og luksusbiler, som faldt i 2008 og 2009, forventes at stige i de kommende år - specielt i Europa. Det føles så ekstra morsomt at kunne matche denne forventede stigning i salget af sportsbiler med nye sportsdæk, siger Bernt Wahlberg, teknisk produktspecialist hos Michelin.

Sport 3 er beregnet til sportsprægede bybiler, større sedanmodeller, små sportsbiler og åbne sportsvogne og er allerede godkendt til originalmontering på flere prestigefyldte bilmodeller som den nye Audi A5 og den nye Mercedes E 63 AMG.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062