Tyskland skubber til EU-miljøkrav
Men Europa-parlamentet har indtil nu bakket op om EU-kommissionens oprindelige forslag. Irland, der har EU-formandskabet nu, håber på en aftale i slutningen af juni.
Tyskland ønsker at gøre brug af begrebet superkredit, der tillader luksusbil producenter såsom Mercedes-Benz og BMW fortsat at kunne producere kraftige, relativt forurenende biler. Argumentet er at kunne bruge kreditaftaler her og nu, uden at svække 2020-målet.
Men miljøfolk mener, at Tyskland blot svækker 95 gram CO2-målet. Allerede nu skal bilfabrikkernes lobby-arbejde ifølge miljøfolk have svækket målet til 97,5 procent.
Mange EU-stater mener, ifølge Automotive News, at disse superkreditter skal gøres stærkt begrænset. Ellers udvander det tilskyndelsen til at udvikle miljøbiler og nye teknologier.
Bilindustriens europæiske organisation, ACEA, mener, at superkreditter er nødvendige og bliver brugt mange andre steder i verden for netop at opmuntre til innovation.