23948sdkhjf

CAD: Tillykke til Jesper Daugaard

Skills-vinderen er oplært hos Thomsen Auto i Lunderskov, der er frit AutoPlus-værksted.
De frie værksteders brancheforening CAD ønsker stort tillykke til 21-årige Jesper Daugaard med den flotte indsats i weekenden i Århus, hvor han sikrede sig danmarksmesterskabet for mekanikere ved Skills. Og ikke mindst også mekanikermester Torben Thomsen fra lærepladsen Thomsen Auto i Lunderskov, der er CAD-medlem og AutoPlus-værksted under AutoG grossisten.

- Thomsen Auto har på flotteste vis formået at skabe de udfordringer, der skal til for at fremme de færdigheder, der nu har sikret værkstedets mekanikerlærling et danmarksmesterskab, siger CAD-direktør Erik S. Rasmussen. Foreningen er i år medsponsor efter et stor ønske ved de to foregående mesterskaber om at blive del af det storstilede og prestigefyldte arrangement.

To af de otte dystende mekanikerlærlinge er fra CAD-værksteder og to fra mærkeværksteder. De fire er fra værksteder udenfor de organiseredes rækker.

Jesper Daugaard er desuden tilknyttet Erhvervsskolen EUC Syd hvad angår den teoretiske del af mekanikeruddannelsen, og skolen har bestemt også en stor del af æren for det flotte resultat, påpeger CAD-direktøren.

AutoPlus-værksted

Thomsen Auto driver et alsidigt autoværksted og har service og reparation af alle bilmærker på paletten. Derudover sælges der også mange nyere brugte biler via virksomhedens salgsafdeling.

Som vinder af håndværks-danmarksmesterskabet under mekanikerfaget har Jesper Daugaard nu mulighed for at deltage i det såkaldte World Skills Mesterskab - verdensmesterskaberne i håndværk - der denne gang finder sted i Leipzig i Tyskland til sommer.

Skills DM i håndværk finder sted hvert år, og i år dystede 31 fag om at finde Danmarks bedste lærling. 28.000 tilskuere fulgte med i dagene fra torsdag den 24. januar til lørdag den 26. januar. Præmieoverrækkelsen blev varetaget af H.K.H. Prins Joakim.

Næste års danmarksmesterskab finder ligeledes sted i januar og afholdes i Gigantium i

Aalborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141