Diesel diagnose fra Denso
Denso har udviklet en diagnose-tester - et nødvendigt stykke værktøj, hvis man har diesel som speciale på værkstedet.
- Med denne tester vil alle kunder altid have den nyeste information lige ved hånden, da alle funktioner og manualer løbende holdes ajour. Man skal blot selv downloade, når nyt materiale er tilgængeligt, siger han og tilføjer:
- Den nye tester er et vigtigt stykke værktøj, hvis man er dieselspecialist og vil udvide sin forretning og samtidig betjener bilmærker på værkstedet, som fra fabrikken er monteret med et Denso dieselsystem - og det er der mange biler der har.
Kan ikke undværes
- Det har vist sig, at øvrige testere på markedet i dag er for generelle til at kunne udføre ordentlig fejlfinding på Denso dieselsystemer. Det kan medføre fejldiagnoser og dermed at problemet forbliver uløst, siger Arno Borger fra Denso Europe.
- Vi har tilføjet en manual i programmet, så teknikeren ikke skal spilde unødig tid andet steds med informationssøgning. Ydermere har Denso som ledende OE leverandør en unik mulighed for at benytte alle ressourcer til at skabe den bedste diagnose-tester til Denso dieselsystemer på eftermarkedet, fortsætter Arno Borger.
Det er ikke nødvendigt med yderligere investeringer i hardware for at anvende testeren, som kan anvendes på de fleste bærbare og stationære computer.
Den årlige software licens håndteres af BG Service Center, som er Denso diesel distributør I Danmark.