23948sdkhjf

Besøg på Volvos første kinesiske fabrik

En milepæl i Volvos historie og strategi om at nå 800.000 biler om året.
Repræsentanter for international presse har været i Kina for at få et smugkig på det, der skal blive Volvo’s første kinesiske samlefabrik i Chengdu. Så snart de kinesiske myndigheder har givet grønt lys, begynder fabrikken at producere Volvo S60L, der har længere akselafstand end en almindelig Volvo S60 og er specielt rettet mod det kinesiske marked.

Opførelsen af fabrikken i Chengdu markerer en vigtig milepæl for Volvo Cars i Kina. Kina er verdens største bilmarked og Volvos andet hjemmemarked, og en udvidelse af virksomheden her er et vigtigt led i Volvos langsigtede strategi og forretningsplan om et globalt salg på 800.000 biler om året.

Volvo undergår store forandringer, og her spiller Chengdu-fabrikken en vigtig rolle, idet den markerer næste skridt i implementeringen af virksomhedens globale vækststrategi, og afspejler Volvos fortsatte arbejde med at øge aktiviteterne og opnå højere vækst i Kina.

Fabrikken ligger på en 500.000 kvadratmeter stor grund sydvest for Chengdus bymidte i et område, der er kendetegnet af økonomisk og teknologisk udvikling. Ved udgangen af 2013 forventer man en medarbejderstab på omkring 1100 personer. Fabrikkens årlige produktionskapacitet er 120.000 biler, hvilket svarer til en samlebåndshastighed på 30 biler i timen med arbejde i toholdsskift. Volvos produktions- og kvalitetsstandarder har været grundlaget ved opførelsen af den nye fabrik, og det sikrer, at Volvoer, der ruller ud fra anlægget i Chengdu, har samme høje kvalitet som de europæisk producerede.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078