23948sdkhjf

Mere tryk på marketing hos storgrossist

Sarah Oddershede er ny marketingchef hos FTZ, og hun bebuder overraskelser.
FTZ er i fuld gang med at modernisere selskabets marketing, og grossisten har per 1. april ansat 37-årige Sarah Oddershede som marketingchef. Hun er fynbo, uddannet HA samt cand. merc. i marketing og har tidligere arbejdet for blandt andre Herstal og Scangrip.

- Jeg har altid betragtet FTZ som en spændende virksomhed - nu skal jeg være med til at løfte marketing-opgaverne et niveau og tage dem et skridt videre, og vi har allerede en række projekter og overraskelser i støbeskeen, bebuder hun.

Sarah Oddershede er nu ved at sammensætte en gruppe af marketing-medarbejdere, som arbejder på tværs i FTZ.

- Det hele drejer sig helt simpelt om at gøre det nemt at være mekaniker – det er FTZ’s fokus og mål hver eneste dag. Det kræver en stor, stærk virksomhed at støtte de enkelte værksteder med dagligdagens gøremål – det vil sige tilbyde tekniske løsninger, support, diverse materialer og markedsføring for deres kunder. FTZ er en stærk virksomhed og har ikke de store udsvingninger. Det giver tryghed og stabilitet videre til vores kunder. Som mekaniker ønsker man sikkerhed og tryghed for forretningen - og det er dét, som FTZ kan, forklarer Sarah Oddershede.

- Vi gør det nemmere at få et succesfuldt værksted, idet vi både sørger for uddannelse, økonomisystem, konstant levering af varer og hjælp til at der kommer flere kunder ved hjælp af markedsføring, tilføjer hun.

- I den kommende tid har vi flere projekter i støbeskeen, som skal være til gavn for vores kunders forretning. Jeg glæder mig personligt til at kunne præsentere dem for kunderne. Vi ønsker at overraske vores kunder positivt. Det vil vi blandt andet udnytte årets store FTZ-messe til. De skal ikke være i tvivl om, at de ikke blot har en stærk leverandør, men også en sparingspartner, som ønsker at medvirke til at de kan drive en sund og succesfuld forretning, udtaler hun.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078