23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ajour med alverdens autobranche

● Tidligere BMW- og Fiat-chef Karl-Heinz Kalbfell, 63 år, som også ledede Rolls-Royce og M Performance divisionen gennem 27 år, er omkommet efter et motorcykeluheld på banen Brands Hatch i England.





● Mercedes-Benz vil lade kunder i Tyskland og Polen bestille biler og finansiering online fra slutningen af dette år, oplyser Automotive News.





● Den tyske producent af retro luksus sportsvogne, Wiesmann, har erklæret sig insolvent og leder efter strategiske partnere og investorer.





● BMW vil udvide sin kapacitet i Nordamerika og planlægger en samlefabrik i Mexico.





● 30.000 sydafrikanske arbejdere for Volkswagen, General Motors og BMW strejker for bedre løn og arbejdsforhold.





● Infiniti har hyret Porsches næstkommanderende i USA, Michael Bartsch, som chef for at vende en nedgang i salget.





● Europas leverandørselskaber har haft et hårdt 2012, og de største, Bosch, Valeo og Faurecia, er tilsammen faldet fire procent i omsætning.





● Citroën vil ændre sit image i Kina, hvor folk tænker "taxa" hver gang, de ser en Citroënbil på gaden.





● Hyundai og Kia må hjemkalde næsten 270.000 biler og varevogne i USA på grund af problemer med aksler og hjulgeometri i undervognen.





● Europas hårdt prøvede bilsalg steg fem procent i juli, hvilket fører til håb om et mere stabilt andet halvår i 2013, udtaler talsmænd for den tyske autoindustri.





● General Motors har besluttet gradvist at trække sig ud af Sydkorea efter øgede lønomkostninger og militære spændinger.





● Porsche forventer at nå sit mål om produktion af 200.000 biler årligt fire år før tid, især når Macan-SUV’eren kommer næste år.





● Daimlers bilmærke Smart planlægger flere modeller og udvidelse i Kina, herunder en elektrisk version af Smart ForTwo og en ny firesædet bil, udviklet sammen med Renault.





● Magna rapporterer om 19 procent øget indtjening i andet kvartal og øger nu sine forhåbninger til 2013 for såvel Europa som USA.





● Renaultchef Carlos Tavares forventer ikke at kunne efterfølge topchef Carlos Ghosn og lægger derfor billet ind på en toppost hos General Motors eller Ford i stedet, beretter Automotive News.





● Visteon sælger 50 procent af sine aktier i det kinesiske joint venture Yanfeng Visteon Automotive Trim Systems til sin partner Huayu Automotive systems Co. for omkring 6,5 milliarder kroner.





● Faurecia har hjulpet Renault med at forbedre fodgængerbeskyttelsen på den nye Renault Clio med et frontmodul, der ikke har hjørner, som kan skade personer ved kollision.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.087