23948sdkhjf

Opel Cascada med 200 hk

Når biludstillingen i Frankfurt åbner i september bliver det med en mere potent version af Opels cabriolet Cascada.
Tyske Opel har sørget for, at førerne af deres cabriolet, Cascada, kan få endnu flere kræfter under motorhjelmen. Den nye udgave af Cascadaen har nemlig en motor med 200 hestekræfter.

Den højere ydelse er opnået ved en videreudvikling af den nye 1,6 SIDI turbobenzinmotor, der fik premiere sammen med Opel Cascada i foråret. Ud over at hæve ydelsen med 30 hk i forhold til den nuværende version af motoren med 170 hk er drejningsmomentet forbedret fra 280 Nm til 300 Nm.

For at opnå den højere ydelse har Opel optimeret 1,6-motoren ved at give den en ny type stempler. Derudover er der ved gennemgang af indsugning og udstødning fundet yderligere punkter, der kunne optimeres. I alt har det givet en effektgevinst på 30 hk.

1,6 SIDI-motoren har efter de nye optimeringer et forbrug efter EU-normen på 14,9 km/l med 200 hk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078