23948sdkhjf

Halv fodboldbane fliser foran nyt FTZ-hus

Lyse og effektive nye faciliteter i Randers, hvor der er skabt plads til et gevaldigt roadshow.
Der er ikke blevet fedtet med fliserne foran den funklende nye FTZ-bygning i Randers på Furvej. Hele grundstykket foran huset, i alt cirka 3300 kvadratmeter – svarende til 25 parcelhuse eller næsten en halv fodboldbane – er beklædt med fliser.

- For så er vi klar til at huse et kommende roadshow, sagde afdelingsleder Jesper Thuge ved indvielsen. Han står i spidsen for 19 ansatte og har været seks et halvt år hos FTZ Randers, det tidligere Jørgen Møller A/S, i Toldbodgade og kom tidligere fra FTZ Aarhus gennem 20 år, det tidligere Aage Bæk ApS.

Det nye lager og kontor i Randers er på 1700 kvadratmeter mod tidligere 1000, og nu i ét plan, hvilket giver bedre arbejdsforhold. Vareudvalget er samtidig blevet større og bredere, så afdelingen nu også rummer ruder, med top 500 på lager. Syv biler kører 30 faste afgange dagligt med reservedele og andre varer til værkstederne i området.

FTZ-afdelingen flyttede ind 1. marts, men holdt åbningsreception forleden, hvor der var rodeotyr og flere andre børneaktiviteter samt pølsevogn og fadøl. Regionsleder Ronnie Maryon glædede sig over, at folkene i Randers har fået nye faciliteter.

- Nybyggeriget har også skullet give ordentlige personaleforhold i fysiske rammer, der modsvarer vores vækst hos FTZ. Og så har placeringen tættere på Aarhus givet fordele i logistikken, fortalte Ronnie Maryon, der havde selskab af entreprenør Fritz Kristensen, Byggefirmaet Fritz Kristensen ApS., som på jysk manér med en håndslagsaftale har stået bag byggeriet.

FTZ har 51 afdelinger fordelt rundt i Danmark og på Færøerne. Region Midt, som Randers hører under, tæller 13 afdelinger og mere end 160 medarbejdere. Siden 2007 har FTZ overtaget to afdelinger fra det tidligere Meca i regionen, åbnet nye afdelinger i to byer og flyttet i større og tidssvarende lokaler i syv ud af de 13 afdelinger, heraf de seks i nybyggeri.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063