23948sdkhjf

Tyv stjæler BMW med kopi af nøgle

Mand fik prøvetur i BMW og kopierede nøglen for derefter at vende tilbage og stjæle bilen.
En automobilforhandler i Viborg vil nok kigge sine kunder ekstra dybt i øjnene i den kommende tid, inden de får lov at køre en prøvetur.

Onsdag fik en forhandler besøg af en 24-årig mand, som gerne ville prøvekøre en BMW 353 3.0.

- Inden forhandleren når at hente nøglen til manden, så ser han bilen køre væk, fortæller politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi.

Biltyven kørte østpå, hvor patruljer fra Østjyllands Politi optog forfølgelsen af ham. I Skanderborg fik man afsluttet jagten.

- Vi fik bilen bragt til standsning ved brug af sømmåtter, fortæller Mogens Brøndum.

Efter anholdelsen af manden kunne politiet konstatere, at han var i besiddelse af en kopi af nøglen til bilen.

- Han har formentlig fået en prøvetur tidligere og har så benyttet lejligheden til at få lavet en kopi af nøglen, siger Modens Brøndum.

Østjyllands Politi har nu overdraget sagen til Midt- og Vestjyllands Politi, som står for den videre efterforskning og behandling af sagen.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078