23948sdkhjf

Råd fortsætter kamp i tabt sag

Regeringen kunne have skaffet job med et snuptag, hvis de havde lyttet til en enig autobranche og forslået at ændre den såkaldte reparationsgrænse med den nye vækstplan, mener Håndværksrådet.
Reparationsgrænsen, også kendt som skrotgrænsen, betyder, at biler med mindre skader bliver erklæret totalskadet tidligere end før, og det har alene kostet over 1000 job og mange praktikpladser inden for autobranchen siden 2011.

- Vores statsminister talte en del om, at der ikke er nogen snuptagsløsninger, og det bliver en langt sejt træk at sætte mere gang i erhvervslivet og beskæftigelsen, men der er faktisk en snuptagsløsning. Ved at ændre reparationsgrænsen kunne der hurtigt sættes gang i autobranchen. Og det ville betyde vækst og mere aktivitet i løbet af kort tid, siger erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet, Lars Magnus Christensen.

Håndværksrådet og dens medlemsorganisationer har sammen med resten af autobranchen gennem længere tid kæmpet for at få politikerne til at ændre skrotgrænsen, der kasserer gode biler samtidig med, at den koster fuldtidsjob og lærlingepladser i autobranchen.

Håndværksrådet håbede, at regeringen ville tage reparationsgrænsen op i den nye konkurrenceevnepakke tirsdag, men der kom intet med, hvilket er en stor skuffelse for autobranchen og en bet for regeringen. Ordningen har slet ikke indbragt de forventede kroner i statskassen, og samtidig har den smadret en masse job og ikke mindst praktikpladser i et trængt erhverv, anfører rådet.

Men Håndværksrådet har ikke opgivet at få den ændret.

- Vi kæmper for en god sag. Reparationsgrænsen er en forhindring for erhvervslivet. Den hæmmer aktivitet og vækst. Derfor skal den ændres. Vi forsætter vores indsats for at oplyse politikere om de urimelige forhold. Vores argumenter holder, siger Lars Magnus Christensen fra Håndværksrådet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079