23948sdkhjf

Overskud i ETU Forsikring

Samarbejdet med CAD, og nye lanceringer af auto-produkter inden sommerferien, vil føre til en stigning i resultatet.
Underskud på 11,4 mio. kr. vendt til overskud på 2,1 mio. kr. I år forventes en pæn stigning i overskuddet.

Forsikringsselskabet ETU Forsikring, med hovedkontor i Rødekro, og som samarbejder med de frie værksteders forening CAD, kom ud af 2012 med et driftsresultat på 2,1 mio. kr. før skat. Resultatet er dermed 13,5 mio. kr. bedre end i 2011, hvor der var et underskud på 11,4 mio. kr., oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

2012 kunne være blevet 1,2 mio. kr. bedre, hvis selskabet ikke havde tabt penge på Tønder Banks krak.

Den forsikringsmæssige drift blev styrket i 2012, hvor de senere års gennemførte saneringer af selskabets engagementer, samt lukning af selskabets engagement i Norge, har haft en positiv indflydelse på resultatet. Det har betydet, at præmieindtægterne er blevet reduceret fra 130,9 mio. kr. til 113,9 mio. kr.

Den positive udvikling i forsikringsdriften kan også aflæses i nøgletallet combined ratio, der i 2011 var på 113 og i 2012 er faldet til. Der tjenes med andre ord penge på forsikringsdriften. Det gør der også fortsat på investeringssiden, men ikke så meget som i 2011. I 2012 førte investeringerne til en indtægt på 658.000 kr. mod 5,4 mio. kr. året før. Selskabets omkostninger er reduceret til 21 pct. af bruttopræmieindtægterne.

I 2013 imødeser ETU Forsikring en pæn stigning i resultatet. Medvirkende til optimismen er bl.a. samarbejdsaftalen med CADs indkøbsforening. Den gør det muligt for omkring 900 værksteder at tegne bilforsikringer på attraktive vilkår. Værkstederne har taget godt imod initiativet. Optimismen for 2013 bygger også på lanceringen af nye forsikringsmæssige initiativer rettet mod autobranchen. Kick-off for denne nyhed vil ske inden sommerferien.

I 2013 har det dog været nødvendigt for aktionærerne at tilføre selskabet 18,9 mio. kr. i ny kapital, for at selskabet kunne leve op til et solvenskrav på 27,6 mio. kr. Baggrunden er, at tidligere års regnskaber har indeholdt fejlagtige nedskrivninger. Derved blev basiskapitalen bragt ned på 9,9 mio. kr. mod et krav på 27,6 mio. kr.

Forsikringsselskabet fik i 2012 et nyt bestyrelsesmedlem. Det er økonomidirektør i Fleggaard Leasing, Stig Vendelboe Jensen, der afløser Carsten Dinsen Andersen, der bl.a. tidligere var formand i Tønder Bank.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095