23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nystartet dansk team skrev motorsportshistorie

For nylig blev der skrevet dansk motorsportshistorie af det nystartede team Nitro Viking. En danskejet Fuel Funny car kørte for første gang med i et internationalt løb og det endda med en dansk chauffør bag rattet.

Santa Pod raceway i England lagde bane til dette historiske øjeblik. Med godt vejr og en masse fans, blev der kørt fem ture over hele weekenden. Men den første tur var dog den, der stod som den største oplevelse.





- Vi har i tre år kæmpet med det her projekt og har gennem denne periode haft op- og nedture for til sidst endelig at komme ud at køre. Vi skulle gå meget igennem, før det hele kunne falde på plads. For det første skulle der en lastbil og stor trailer til. Dette blev indkøbt i en lidt dårlig stand, så der gik et par lange vintre med at få lastbil og trailer klargjort nøjagtigt, som vi ville have dem. Derefter skulle bilen, købt i Sverige også lettere brugt - gøres klar. Det var et meget tidskrævende projekt at skulle ændre på alt, især fordi det var så lang tid siden, bilen havde kørt. Alt skulle udskiftes, og det var ikke billigt, siger folkene bag teamet Nitro Viking.





- Og så var der lige det her med at starte sådan en bil. Det var også en kunst, vi skulle lære, og hver gang motoren har kørt, skal den igennem en hovedreparation. Til det er det nødvendigt med en masse erfaring, som vi blandt andet fik hos vores gode ven, Stig Neergaard. Vi har rejst rundt med Stig og hans Top Fuel team i de sidste tre år og har vi lært en masse samtidig med, at vi har fået en masse fede oplevelse og venner. Nu er vi også blevet en del af Stigs team, da en Top Fueler og en Fuel Funnycar køre med samme type motor.





Næste mål for teamet er at deltage i den nye Fuel funnycar-serie, som med fem løb endelig er tilbage efter mange år, så nu er der blandt andet tv-dækning og pressedækning, og teamet skal nu rundt på de store baner i Europa for at nå det næste mål, at blive den hurtigste bil uden for USA.





Sådan ser planen ud for team Nitro Viking. At drive sådan et team, er dyrt økonomisk, så derfor søger teamet efter flere sponsorer/samarbejdspartnere, og som tiderne er, så er det ikke en let opgave.





- Vi håber dog stærkt på, at der er mange, der synes om vores projekt og som har lyst til at opleve verdens hurtigste motorsport sammen med os.





Find teamet på facebook under Nitro Funnycar.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094