23948sdkhjf

LED lygter finder vej til massemarkedet

Peugeot, Seat og Ford lancerer mellemklassebiler med den nye brændstofbesparende og langtidsholdbare lystype.
Tidligere var det kun luksus- og superbiler, som var udstyret med fuld LED beslysning, der hidtil har kostet tre gange prisen på det ellers dyre xenon-lys. Men nu bevæger teknologien sig ned i pris og mellemklasse-segmentet.

Når Peugeot lancerer sin nye 308 på Frankfurt messen til september, vil det ifølge Automotive News være den første bilfabrikant i Europa, der tilbyder fuld LED som standard.

Peugeot er ikke den eneste bilfabrikant, der forsøger at få konkurrencemæssige fordele gennem teknologien. Spanske Seat tilbyder LED forlygter som option på sin highend Leon-bilmodel. Og Ford vil montere LED-forlys fra Valeo i næste generation Mondeo, der går i produktion i 2014.

Samtidig begynder Audi, der har ført an på området, at lade LED-lygterne flyde ned i rækkerne til eksempelvis A3. Analysefirmaet IHS Automotive forventer, at LED-forlygter snarligt vil være at finde på alle nye Audi-modeller enten ved lancering eller facelift. Ligesom det også forventes, at VW vil tilbyde LED forlygter på Passat i nærmeste fremtid.

Meldingen fra leverandører og OEM-fabrikanter er således, at markedet skal forvente, at LED vil vokse meget hurtigt på bekostning af såvel xenon og halogen, mener IHS Automotive.

Designerne elsker de 1 millimeter små dioder, der er højeffektive og ikke udvikler varme.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067