23948sdkhjf

Seat Toledo til priser fra 154.900 kroner

Den nye Seat Toledo, der er bygget af Skoda på platformen PQ25 ligesom sin tjekkiske tvillingesøster Skoda Rapid, bliver billigere end først antaget i det prispressede danske marked. Dermed kommer den sedanlignende hatchback til at koste fra 154.900 kroner, når den introduceres 29.-30. juni.

Tidligere var Toledo en sedanudgave af VW Golf, og dermed søstermodel til VW Vento/Bora. Med sin Skoda-platform får den nye Toledo, der skal bygges på den tjekkiske fabrik i Mlada Boleslav, dermed ikke mulighed for at få del i de nye og avancerede Golf-teknologier, der ligger i Seat Leon, som er bygget på den nyeste Golf-platform MQB.

Men Seat Toledo får, som også Skoda Rapid, lov at hente VW-koncernens TSI- motorer på 1,2 og 1,4 liter og en 1,6-liters common rail-TDI-motor. En syvtrins DSG-dobbeltkoblingsgearkasse fås i kombination med de mest kraftfulde benzinmotorer.

Benzin-versionen af Toledo udleder 116 g CO2 pr. km. Ecomotive-versionen af TDI-dieselmotoren med 105 hk udleder 104 g/km.

Den nye Toledo er med 4,48 meter fire centimeter længere end sin forgænger og med 550 liter stort bagagerum. Modellen har nået fem stjerner i EuroNCAP-test.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078