23948sdkhjf

Vredestein dæk på Monaco messe

Apollo Vredestein deltager ved Top Marques Monaco med det nye Ultrac Vorti R dæk.
I år afholdes "Top Marques" handelsmessen i Monaco for 10. gang i træk. Som navnet på begivenheden og dens placering angiver, er dette en eksklusiv, stilfuld fremvisning af topmærkerne i det livlige Monaco. Vredestein vil også fremvise sit nyeste dæk, Ultrac Vorti R, der er fremstillet til den type biler, som præger gadebilledet i det lille fyrstendømme.

I år finder Top Marques sted den 18. til 21. april i Grimaldi Forum i Monte Carlo. Ud over at nyde synet af de smukkeste biler på markedet kan gæsterne se på smykker og ure, luksusvarer, lystbåde og endda helikoptere.

Vredestein skaber med sit luksus-designkoncept en verden af oplevelser for gæsterne i Monaco. Biler på standen omfatter en Hamann BMW M6, og andre af Vredesteins partnere vil ligeledes være at finde på handelsmessen, blandt andre Vencer, den nye hollandske sportsvognsproducent, oplyser en pressemeddelelse.

Gæster får mulighed for at tage en køretur i en Hamann BMW M5 og endda på helt speciel asfalt: Den berømte Monaco-gadebane, hvor GP Formel 1-løbet køres den 26. maj. Der er desuden en Hamann Mercedes-Benz SLS Cabriolet, komplet udstyret med Vredestein-farver og -design samt Ultrac Vorti R, så tilstedeværelsen af den hollandske dækproducent vil næsten være umulig at komme udenom.

I begyndelsen af 2013 indledte Vredestein et samarbejde med Hamann Motorsport GmbH med speciale i tilpasning og efterbehandling af biler i topklassen. Hamanns nuværende portefølje omfatter mærker som BMW, Aston Martin, Rolls-Royce, Mercedes-Benz og Range Rover. Vredestein udviklede et dæk til BMW M5 og M6, hvor sidevæggen er mærket med Hamann-logoet, og der er en speciel bagakselversion af dette Ultrac Vorti R, som er skræddersyet til den store kraft, der ses i køretøjer med baghjulstræk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063