Nanomaterialer kræver risikovurdering og APVer
Ansatte og arbejdsgivere skal være opmærksom på den nye type nanoprodukter i autolak, gummi og andre produkter i autobranchen.
Nanomateriale tilsættes ofte produkter som maling, bilplejeprodukter, plast, gummi, glasfiber som et meget fint pulver. Derfor er også ansatte i autoindustrien udsat for nanopartikler i det det daglige arbejde.
Forskning viser, at især indånding af nanomaterialer generelt er mere sundhedsskadelige end udsættelse for det tilsvarende stof, der ikke er på nanoform. Derfor er det vigtigt, at man i virksomhederne selv kan lave risikovurderingen i kemiske arbejdspladsvurderinger, APV’er.
Der er dog stor variation i nanomaterialers farlighed. Man kan ikke lave en entydig farlighedsvurdering for et bestemt grundstof, for eksempel kulstof, da formen og en eventuelt overfladebehandling af nanomaterialet har stor betydning for farligheden. Man er derfor nødt til at risikovurdere det enkelte nanomateriale. Der er endnu ikke internationale standarder for en farlighedsvurdering af nanomaterialer, men på baggrund af forskningen er der god grund til at være ekstra forsigtig, når man håndterer nanomaterialer i arbejdsmiljøet.
En udfordring
Nogle nanomaterialer på pulverform kan støve flere hundrede gange mere end pulver, som består af større partikler, fordi det er så fint, og generelt udgør frit nanomateriale derfor den største udfordring for arbejdsmiljøet. Nogle sprayprodukter kan afgive frit nanomateriale til luften ved påføring.
Som arbejdsgiver skal man sørge for at oplære og instruere hver enkelt ansat i at udføre arbejdet på en farefri måde. Samt at lave en grundig risikovurdering af kemiske APV’er. Samtidig skal man udlevere arbejdspladsbrugsanvisninger for stofferne og materialerne med en effektiv instruktion. Uanset hvor og med hvad de ansatte arbejder, har de krav på at vide, om der er nogle af de stoffer, som de arbejder med, som kan være skadelige, og på at der sker effektiv forebyggelse. Forskningen på området viser generelt, at jo mindre partikler bliver, jo farligere bliver de at indånde, fordi mindre partikler kan komme længere ned i lungevejen, hvorfra det er svært for kroppen at transportere det væk igen.
Der eksisterer i dag ikke specifikke grænseværdier for stoffer på nanoform i arbejdsmiljøet.
Forebyg og rengør
Arbejdsgivere skal sikre, at ansatte bruger de nødvendige egnede personlige værnemidler, blandt andet åndedrætsværn, handsker, briller og støvafvisende arbejdsbeklædning.
- Sørg for at informere om nanomaterialers specielle egenskaber og instruer i sikker håndtering.
- Sørg for at mængden af farlige stoffer og materialer bliver erstattet eller begrænset til det minimum, der er nødvendigt for arbejdet.
- Forebyg via indretning af arbejdsstedet med f.eks. procesventilation.
- Begræns antallet af ansatte, som påvirkes eller risikerer at blive påvirket af nanomaterialer til et minimum.
- Benyt egnede arbejdsmetoder, herunder sikker håndtering, oplagring og transport på arbejdspladsen af farlige stoffer og materialer.
- Værnemidler og arbejdsområdet skal rengøres og vedligeholdes.
