23948sdkhjf

D.A.F. om demobiler og kontrolbesøg

Forhandlder-utilfredshed med kontrolbesøg fra Skat. Enighed om konkrete rammer.
Syddansk Erhvervsskole i Odense lagde mandag den 17. juni gulv til D.A.F.’s infomøde om afgifter på demobiler. Chefjurist Karoline Thomsen fra D.A.F. samt to eksterne advokater fra advokatfirmaet Tommy V. Christiansen var inviteret til at give medlemmerne en aktuel vurdering af situationen omkring demobiler samt en orientering og status på Skats aktuelle kontrolbesøg hos forhandlerne.

Infomødet blev iværksat på baggrund af Skatterådets udtalelse den 21. maj i spørgsmålet om afgiftsfastsættelse på demobiler, hvor rådet sagde nej til, at forhandlere kan indregistrere demobiler på baggrund af forhandlerens indkøbspris. Forhandlerne efterlades derfor uden vejledning om det konkrete afgiftsgrundlag for demobiler, oplyser D.A.F., som opfordrer forhandlerne til at læse foreningens råd om afgiftsberigtigelse af demobiler på www.daf.dk.

Afgørelsen er indbragt for Landskatteretten, hvor Landsskatteretten forventer at kunne behandle sagen indenfor seks måneder.

Utilfredshed med kontrolbesøg

Der har fra forhandlerside været kritik og utilfredshed med Skats måde at håndtere kontrolbesøg på, og D.A.F. har taget slagsmålet med Skat på medlemmernes vegne. Ønsket har været at blive enige om under hvilke rammer, kontrolbesøgene skal foregå.

Konkret er det nu aftalt, at

Ÿ Forhandleren skriftligt underrettes om kontrolbesøget - med en detaljeret beskrivelse af formålet med besøget.

Ÿ Forhandleren bestemmer hvilke ansatte, som står til Skats rådighed under kontrolbesøget, og Skat kontakter ikke andre i virksomheden med spørgsmål angående virksomhedens procedurer.

Ÿ Der stilles ikke ledende eller trickspørgsmål.

Ÿ Hvis det er Skats vurdering, at der kan blive tale om bøde eller anden straf oven i afgiftskravet, skal dette meddeles forhandleren så tidligt i forløbet som muligt og i hvert fald inden, der eventuelt indgås forlig om afgiftskravets størrelse. Skat giver automatisk status på sagen undervejs og altid en tilbagemelding på gennemført kontrol i de tilfælde, hvor reglerne ikke er tilsidesat.

Ÿ Skat skal stille med medarbejdere, der har den nødvendige faglige indsigt i en bilforhandlers forhold.

Ÿ Skat er også indstillet på at imødekomme ønsket om at udarbejde referat fra møderne. Her er det vigtigt, at forhandleren med det sammen gør skriftlig indsigelse, hvis der af referatet fremgår forhold, man ikke er enig i.

Derudover har D.A.F. henstillet til Skat, at kontrolbesøg sker med den fornødne respekt for den pågældende bilforhandler, der ofte påvirkes voldsomt ikke kun på økonomi men i høj grad også personligt af et sådant besøg og dets mulige konsekvenser, anfører foreningen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099