23948sdkhjf

Dansk aftryk på Volvo-biler udvikling

Volvo Car Corporation har det sidste år opbygget en lille digital udviklingsafdeling i København - rygraden er tidligere Nokia-medarbejdere.
- Målet er at være forandringsagenter - vi skal ikke lave det, andre hos Volvo kan lave i Gøteborg, forklarer site-manager Nikolaj Nøhr-Rasmussen fra User Experience Competence Center (UXCC) - Volvos udviklingsafdeling i Sydhavnen - som med sine 18 medarbejdere holder til på Frederiks Kaj dør og dør med Aalborg Universitet (AAU-CPH)

Det er over for det gamle Nokia hovedkvarter, og ikke færre end 14 af de 18 højt uddannede medarbejdere kommer fra netop Nokia - heraf blot to kvinder.

- Vores fokus er, hvordan brugerne involveres i bil-udviklingen, og vi begynder på den nye automotive kampplads - digital HMI (Human Machine Interface), siger Nikolaj Nøhr-Rasmussen.

Brugernes oplevelse (User Experience - UX) med og i bilerne står i centrum for arbejdet i det nye udviklingscenter, hvor UX bygger på fire ben: Management, design og koncepter, bruger research og testning samt prototyper. Hertil kommer det femte element: Viden fra mobiltelefoni-industrien, påpeger Nikolaj Nøhr-Rasmussen, der selv er ingeniør, har en master i innovation samt har arbejder med projekter i 15 år (satellitter, lagerstyring, mobiltelefoner).

Research i marken

Den lille danske udviklingsafdeling skal udbrede UX arbejdsmetoderne i hele Volvo-organisationen, og foreløbig har danskerne i Volvo lanceret en såkaldt UX-pryramide, hvis fundament nedefra bygger på egenskaber og pålidelighed, sikkerhed for føreren samt anvendelighed og komfort. Øverst i pyramiden befinder sig den holistiske, følelsesmæssige appeal sig.

- Det er i dette felt, at biler i luksussegmentet sælges. Det er væsentligt at definere, hvem man sælger bilerne til, og vigtigt at starte med oplevelsen, fastslår Nikolaj Nøhr-Rasmussen.

Arbejdet bygger således på omfattende research i marken blandt potentielle Volvo-kunder, som afdelingen næsten sidder på skødet af både i hjemmet og i bilen - afdelingen har netop været i aktion i Tyskland og USA.

- Get out there - observer, spørg samt vær nysgerrig og åben, lyder mantraet fra UXCC.

UX-pyramide

Der blev sagt go til den nye danske udviklingsafdeling i 1. kvartal af 2012, og i 3. kvartal var den 18 mand store stab på plads. Allerede i 4. kvartal var afdelingen klar med sit første bidrag i den store Volvo-organisation: UX-pyramide tænkning.

- Vi har allerede sat et kraftigt fingeraftryk - det er jeg stolt over, siger Nikolaj Nøhr-Rasmussen og oplyser, at bilejerne sidst i år vil kunne se et konkret bidrag i en ny Volvo-bilmodel. Hvad det er kan han dog ikke sige - kun at det handler om skærmene i bilen.

Rent juridisk hører Volvo UXCC R&D i Sydhavnen under Volvo Personvogne Danmark A/S i Herlev, men organisatorisk hører man til Volvos store udviklingsafdeling i Gøteborg - tre timers kørsel væk.

Placeringen dør og dør med Aalborg Universitet udnyttes af Volvo UXCC R&D.

- Det betyder, at vi let kan lave samarbejder, og vi har allerede fem projekter i gang. Det forventer vi os en del af, forklarer Nikolaj Nøhr-Rasmussen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078