23948sdkhjf

Brembos indtægter steg, men overskuddet dalede

Italienske Brembo havde i årets første kvartal en vækst i indtægterne på 6,3 procent til 372 millioner euro. Det primære driftsresultat voksede 9,3 procent og landede på 26,1 millioner euro. På bundlinjen blev overskuddet dog 2,1 procent mindre og landede på 20,6 millioner euro. Det svarer til 5,5 procent af nettoomsætningen, hvor overskuddet i første kvartal 2012 udgjorde seks procent af nettoomsætningen.

Når de voksende indtægter ikke førte til vækst på bundlinjen, skyldes det større finansielle omkostninger.

- I første kvartal 2013 fortsatte Brembo med at rapportere konstant vækst i indtægter og margin på trods af et udfordrende økonomisk scenarie i perioden. Dette resultat var muligt takket være den omfattende internationalisering, der er opnået af Gruppen over tid og som det også ses af de yderligere investeringer, der er planlagt for indeværende år. Takket være selskabets konsoliderede globale tilstedeværelse, er selskabet i sådan en position, at det kan opveje den nedgang, der er i markeder som Italien og Sydeuropa generelt, hvor efterspørgslen efter biler og motorcykler fortsætter med at udvise et betydeligt fald, siger Alberto Bombassei, bestyrelsesformand for Brembo.

Opdelt på sektorer oplevede Brembo en vækst på 13,3 procent i salget af bildele, mens salget af motorcykeldele steg tre procent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079