Ny Golf GTI fra 458.000 kroner
Golf GTI er udrustet med en 2-liters TSI-turbomotor, der yder 10 hk mere end forgængeren, mens drejningsmomentet er øget med hele 70 Nm til 350 Nm fra 1500 til 4400 o/min til glæde for hurtige mellemaccelerationer. 100 km/t nås på 6,5 sek., og topfarten er 246 km/t.
Forbruget er reduceret med 18 procent, så en Golf GTI med manuelt gear kører 16,7 km/l.
Performance-versionen yder 10 hk ekstra, og drejningsmomentet på samme 350 Nm er nu til rådighed over et bredere omdrejningsfelt (+200 o/min). Performance-pakken omfatter blandt andet et elektronisk styret mekaniske spærredifferentiale, kaldet for VAQ, og større bremseskiver.
I 3-dørs-versionen og med 6-trins manuelt gear koster Golf GTI Performance 477.998 kroner, og i 5-dørs-versionen 489.996 kr.
Begge versioner af Golf GTI er standardudstyret med progressivt styretøj, så man skal dreje mindre på rattet ved højere hastigheder igennem sving.
Af interessant ekstraudstyr kan nævnes "køreprofilindstillinger", hvor man via midterkonsollens touchscreen kan vælge mellem Eco, Sport, Normal eller Individual. De forskellige indstillinger varierer eksempelvis servokraften i styretøjet, speederresponsen og gearskifte-mønster (hvis udstyret med DSG-gear). Dette kan også kombineres med en dynamisk undervogn, hvor affjedringen ændrer karakter alt efter køreprofil-indstilling. Prisen for den dynamiske undervogn, inklusiv køreprofilindstillinger er 20.798 kr. Begge versioner af Golf leveres med det raffinerede 6-trins DSG-gear med skiftegreb på rattet for en merpris på 25.000 kr.