Autobranchen mangler 2000 bestyrelsespersoner
DAF/FAI har oprettet en spæd ny bestyrelsesdatabase med foreløbig 23 professionelle erhvervsfolk, der kan træde til i autovirksomheder.
Initiativerne bunder i foreningernes nye fælles tiltag omkring et kompetenceteam, samt samarbejdet med konsulentvirksomheden Kapitalbørsen med speciale i finansiering, vækst og udvikling.
Carsten Færge, Kapitalbørsen, fortalte om tiltagene på DAF/FAIs fælles årsmøde forleden i Middelfart. Han har solid branchebaggrund som blandt andet tidligere adm. direktør hos Nellemann-koncernen og Ford Motor Norge, og har selv bestyrelseserfaring fra forskellige virksomheder.
Carsten Færge gav en skarp karakteristik af mange autoforhandleres virksomheder, der ikke lever op til en ny tid med nye krav fra banker, bilimportører og Skat.
En analyse over autobranchens bilforhandlere viser, at:
80 procent ikke har forretningsplan eller kapitalplan
30 procent har for lav soliditet
90 procent har for urealistisk salgspris
20 procent tror løsningen er at skifte bank
75 procent mangler en professionel bestyrelse
Typiske årsager
Netop professionelle bestyrelser er i dag et stigende krav fra kapitalejere, bilimportører og banker. Typiske årsager til, at autovirksomheder som ApSer fravælger at købe bestyrelseskraft er, at det ikke er et lovmæssigt krav, at det er for dyrt, at virksomheden ikke beskæftiger så mange, at indehaveren anser sig selv som dygtig nok eller fordi, ejeren ikke vil åbne virksomheden op for eksterne personer.
- Men vi kan se, at flere virksomheder, der arbejder med professionelle bestyrelser, opnår et positivt resultat, sagde Carsten Færge og nævnede, at branchen med fordel vil kunne hyre 2000 erhvervsfolk til bestyrelser for at blive klædt strategisk og vidensmæssigt bedre på. 23 personer indgår pt. i DAF/FAIs bestyrelsesdatabase, hvorfra de kan hyres ud fra seks kompetencekriterier; udvikling, ejerskifte, branding, finansiering, lean og organisation.
DAF-formand Knud Nielsen, Kia/Opel-forhandler i Nordsjælland, sluttede indlægget af med at konstatere, at det er dyrt at være fattig, og at det handler om at gøre sin forretning "lækker" overfor videre finansiering og optimal drift.