Nissans og Sony PlayStations prisvindende GT Academy-konkurrence tiltrak 10.757 håbefulde racerkørere fra Danmark i enkeltstartskvalifikationer. Online-delen af denne både virtuelle og virkelige konkurrence lukkede med over 756.000 tilmeldinger fra de 18 deltagende lande. På verdensplan downloadede over 1,3 millioner mennesker den særlige demo af det kommende Gran Turismo 6-spil, der indeholder ultra realistiske genskabelser af Silverstone racerbanen samt de elektriske Nissan Leaf og Nissan 370Z biler.
Første del af konkurrencen er overstået, og de fire hurtigste danske virtuelle racerkørere fra online-enkeltstarterne og de to danske vindere fra "live-begivenheden" går videre og skal deltage i en national finale i svenske Sturup den 22. og 23. august. De nationale finaler over hele Europa kommer til at indeholde en Gran Turismo-konkurrence, før deltagerne skal afprøve deres færdigheder bag rattet på en ægte Nissan Nismo-løbsbil samt teste deres kondition og personlighed. Den bedste spiller bliver udvalgt til at repræsentere Danmark ved den europæiske "Race Camp", der finder sted på den engelske Silverstone racerbane i begyndelsen af september.