23948sdkhjf

Rallydrømme på Roskilde Tekniske Skole

Første afdeling af Metal Rally On Tour blev tirsdag kørt i Roskilde, og her var Mikkel Christensen en af de 25 håbefulde kører bag rettet i en Peugeot 206.
Omkring 150 tilskuere havde taget opstilling langs parkeringspladsen på Roskilde Tekniske Skole, da Metal Rally On Tour kiggede forbi og gav de unge på mekanikeruddannelse mulighed for at give den gas i en Peugeot 206. En af dem var Mikkel Christensen på 19 år, der har været i gang med mekanikeruddannelsen i to år og netop nu er i skolepraktik. Han har før haft sin gang på de danske racerbaner.

- Jeg har tidligere gået til go-kart i fem år. Men det er ved at være nogle år siden, jeg har været ude og køre race. Det er en lille drengedrøm, der kommer op igen med det her arrangement, siger Mikkel Christensen.

Talent håb

Og den drengedrøm håbede Mikkel Christensen, at de tre gange rundt på en bane lavet til dagens arrangement kunne gøre til en realitet.

- Hvis man er god nok, så bliver man spottet som talent i dag. Så jeg satser på at gøre det så godt som muligt. Og selvom jeg ikke bliver udråbt som det største talent, så kunne jeg godt finde på at melde mig ind i en rally klub. Det kniber dog lidt med økonomien, da jeg er i skolepraktik, så der er ikke så mange penge at gøre det for, siger Mikkel Christensen og fortsætter:

- Men det er et fedt arrangement. Vi unge kommer lidt ud af klasseværelserne og får denne her mulighed, som måske kan lokke folk væk fra gaderace, siger Mikkel Christensen.

Tæt kamp

Mikkel Christensen kørte de tre runder på skolens parkeringsplads i tiden et minut og seks sekunder. Men desværre for ham var den tid ikke hurtig nok til at vinde Metal Rallyet i Roskilde. I tiden 1.03.2 vandt Daniel Sørensen og med sin andenkører Linette Kampmann en tiendedel foran Thomas Madsen og på tredjepladsen kom Klaus Korsgaard i tiden 1.03.4.

I dag, torsdag, køres der Metal Rally på TEC i Hvidovre, hvor endnu en vinder skal findes. Derudover dystes der på yderligere seks skoler rundt om i landet de kommende måneder, inden alle vinderne mødes 16. november i Bramming til en sidste dyst om, hvem der vinder Metal Rally On Tour 2013.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068