23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

En mindefuld pinse for au2parts' kunder

Solen skinnede fra en skyfri himmel, da årets Classic Race blev igangsat lørdag morgen i Mindeparken, Aarhus. au2parts var ligesom tidligere år repræsenteret, så kunder kunne kombinere racerløb med lidt at spise og drikke. Arrangementet lå i år i pinsen, men det skulle hurtigt vise sig ikke at være en hindring for fremmøde, tværtimod. Igen i år blev der sat rekord i antal besøgende. Samlet set indløste 26.100 gæster billet over weekenden mod 23.000 i 2012.

- Vi fornemmer klart en stigende interesse fra vores kunder om at komme til Classic Race. Der er ingen tvivl om at arrangementet har fået et godt tag i publikum. Kombinationen af de smukke omgivelser af skov, park og strand indhyllet i flotte klassiske biler, der kører i højt tempo, er noget, der tiltaler hele familien og dermed også vores kunder, udtaler marketingansvarlig hos au2parts, Sanne Fredsøe og fortsætter:

- Der kommer efterhånden kunder fra hele landet for at se racerløb, og samtidig får vi mulighed for at hilse på både værkstedsindehavere, ansatte og samarbejdspartnere i uformelle omgivelser. Der er ingen tvivl om, at det bliver værdsat at kunne komme til sådant et arrangement, og det viser det øgede antal af besøgende på au2parts-standen også.

Fra au2parts-standen kunne løbet følges på nært hold og både AutoPartner-svinget ved Strandvejen og Teknicar-svinget ved rundkørslen ud for Marselisslottet lagde vej til en del sammenstød og til kørernes ærgrelser også en del buler.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web04