23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lærling servicerede Europamesterens rallybil

Årets Mekanikerlærling 2013, Carina Christensen, oplevede i den italienske by Sanremo, hvordan mekaniker-teamet bag den europæiske rally-mester arbejder.

Carina Christensen oplevede både at blive oversprøjtet med sejrs-champagne, at servicere rally-biler, mærke bilernes brølen oppe på bjerg-etaperne og ellers bare at suge til sig af stemningen i den norditalienske by, Sanremo.





Byen lagde i starten af oktober gader og bjerge til Rallye Sanremo, hvor det europæiske rallymesterskab FIA European Rally Championship fandt sted.





De to dages rally-løb var en blanding af længere venteperioder, mens bilerne var oppe på etaperne i bjergene afløst af lynhurtig, adrenalinpumpende servicering af bilerne i pitten mellem etaperne.





Ofte har mekanikerne kun få minutter til at skifte dæk, montere lygter, tjekke bremser, skifte olie eller udføre anden service, fortæller Carina Christensen. Hun blev i september kåret som Årets Mekanikerlærling 2013 af Dansk Metal og Dansk Automobilsports Union, og præmien var denne tur til europamesterskaberne i rally i Sanremo.





- Det er utroligt at se, hvor hurtigt de arbejder. De ved lige, hvem der skal gøre hvad, og de går ikke i vejen for hinanden. De skifter for eksempel en gearkasse på under 40 minutter, fortæller Carina til Danskmetal.dk.





Hun mærkede selv på egen krop, hvor hurtig og præcis serviceringen og kommunikationen mellem mekanikerne skal være, da hun hjalp med at tjekke bremserne.





Klædt i det samme mekaniker-tøj fra Yokohama, som resten af teamet, kunne tilskuerne udefra ikke se forskel på Carina og de andre mekanikere.





En del af teamet



Den østrigske kører Andreas Aigner og hans co-driver Barbara Watzl kørte i Production Car Cup-klassen. De sikrede sig i løbet af de to dage titlen som Europamestre i Rally.





- Det var bare en super oplevelse at være så tæt på det hele. Og at Andreas så blev europamester, mens jeg var der, gjorde det bare ekstra fedt!, sagde en glad Carina. Hun var med på podiet, da mekanikerne blev hyldet sammen med de tho kørere.





Carinas tur var arrangeret af Dansk Metal, DASU og Yokohama.





Se video fra turen her:





http://www.youtube.com/watch?v=9qsqK7nGdmY
BREAKING
{{ article.headline }}
0.082