23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vettel erobrer pole position i Singapore

Den tyske verdensmester havde hurtigste tid i kvalifikationen til Formel 1-løbet i Singapore.

Det kan meget vel være den senere vinder af løbet, der indleder Singapores Formel 1-grand prix fra pole position.

For det er den tredobbelte verdensmester Sebastian Vettel, der holder forrest, når løbet går i gang søndag aften lokal tid.

Den tyske Red Bull-kører satte ikke uventet hurtigste tid i kvalifikationen, som blev afviklet lørdag aften i Singapores gader.

Sebastian Vettel, der har vundet VM-titlen de seneste tre år, vandt Singapores grand prix både i 2011 og 2012.

Tyske Nico Rosberg fra Mercedes-teamet indleder løbet som nummer to.

Sebastian Vettels nærmeste forfølger i VM-stillingen, spanieren Fernando Alonso (Ferrari), indleder søndagens løb som nummer syv.

Vettel har vundet halvdelen af sæsonens 12 grand prix'er, og han har skrabet 222 point sammen i VM-stillingen.

Fernando Alonso har 169 point på andenpladsen før de sidste syv løb.

Kvalifikationen blev en stor skuffelse for finske Kimi Räikkönen.

Lotus-køreren, som fra næste sæson skal køre for Ferrari, klarede sig ikke videre til tredje og sidste kvalifikationsrunde.

Kimi Räikkönen må derfor nøjes med startposition nummer 13.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web04