23948sdkhjf

400 danske bilfolk besøgte VW – på cykel

Medarbejderne hos Danmarks største bilkoncern, Semler Gruppen, har i løbet af weekenden sammen tilbagelagt omkring 224.000 kilometer gennem Danmark og ned gennem Tyskland.
Cykelturen er udsprunget af koncernens mangeårige sponsorat af Team Rynkeby-løbet. Den fælles begivenhed har allerede øget sammenholdet og fjernet mange kilo, oplyser Semler.

Fra den 30. august og tre dage frem satte godt 400 mekanikere og bilfolk fra Semler Gruppen sig således i sadlen, dels fra Brøndby, dels fra Fredericia og fulgtes de næsten 500 kilometer til Wolfsburg.

- Det var en fantastisk oplevelse - det er gået over al forventning, siger en tilfreds Kim S. Rasmussen, adm. direktør for Skandinavisk Motor Co., til Motor-magasinet tirsdag efter at være vendt hjem fra Tyskland mandag den 2. september med det store hold danskere i busser.

200 ryttere kørte fra Brøndby og 100 fra Fredericia - i Danmark med politieskorte en del af vejen - og siden blev de delt i syv ruter, som 430-460 kilometer over de tre dage.

- Vi havde kun ét uheld med en kollega, som brækkede hoften på førstedagen, men han er ok nu, fortæller Kim S. Rasmussen, som selv cyklede første etape til Rostock.

- Ideen opstod, da jeg læste om Nestle, hvis danske, svenske og norske kontor havde lavet et hold, der kørte til Schweiz, hvor det europæiske hovedkontor ligger. Herudover, har vi en række medarbejdere der deltager i Team Rynkeby-løbet, samt Skodas mangeårige sponsorat af Tour De France og Team Saxo Bank, og det var derfor nærliggende at etablere Tour de Wolfsburg, som vi har døbt vores cykelløb. Alle bidrager med et fantastisk engagement. Mange cykler sammen i fritiden for at træne op til turen. Og så styrker det os socialt. For trods alt at holde os i bilernes verden, har vi valgt at turen går til Wolfsburg, hvor Volkswagen produceres, siger Kim S. Rasmussen, adm. direktør for Skandinavisk Motor Co.

Semler Gruppen er i dag den største bidragsyder til Team Rynkeby-løbet, som hvert år kører til støtte for Børnecancerfonden. Semler Gruppen stiller med mere end 50 biler inklusiv benzin, deltagere ved løbet og økonomisk støtte til løbet.

Sunde medarbejdere giver sund bundlinje

Udover de 300 ryttere deltog mange kolleger som hjælpere ved løbet, og alle fra mekanikere til sælgere og direktører deltager i Tour de Wolfsburg. Kim S. Rasmussen tror, at det store sociale sammenhold og de sunde medarbejdere også smitter af på koncernens resultater.

- Der er ingen tvivl om, at en fælles begivenhed som denne gavner udover vores gode form. Cykelløbet skaber et stort, socialt sammenhold blandt medarbejderne. Og det smitter også af på vores omgang med hinanden internt. Samtidig betyder sundere medarbejdere, mere velvære og færre sygedage. Til gavn for hver enkelt medarbejder og for os som virksomhed, siger Kim S. Rasmussen, og tilføjer:

- Men det vigtigste formål med Tour de Wolfsburg er og bliver, at alle synes det er sjovt at være med, bakker hinanden op og gennemfører løbet.

På Tour de Wolfsburg deltog også en række af Semler Gruppens leverandører, som via et sponsorat også har fået mulighed for at stille med ryttere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078