Bule-bekæmperen
Buler og skrammer forårsaget af en dør, som lukkes op på en parkeret bil eller på en lift, kan helt udgås med Doordefender.
Når Doordefender er sat på bilen, er den synlig for enhver, og specielt hvis man har valgt en frisk farve. Derfor vil den, som skal ind eller ud af nabobilen, automatisk være ekstra opmærksom på ikke at banke bildøren op i bilen, som står ved siden af. Skulle det alligevel ske, at man mister grebet om bagdøren, eller vinden tager fat i døren, sker der ikke noget med nogen af bilerne, da Doordefender afbøder slaget og tager hele skraldet.
Indbygget tyveriforsikring
Doordefender er tyverisikret via et sikringskabel. Kablet lægges ind i bilen, og når døren er låst, kan den ikke afmonteres, da der er en plastickugle på sikringskablet. Dette sikringskabel er en tynd wire overtrukket med et lag plastic. Samtidig kan dette sikringskabel nemt blive forvekslet med en ledning til bilens alarmsystem, og det vil have den virkning, at forbipasserende og førerne af nabobilerne derfor helst vil undgå at berøre bilen. Så selv om tanken var, at Doordefender blot skulle stoppe en parkeret nabobils dør i at lave skade i dørpladen eller en lakskade, har Doordefender indirekte en forebyggende effekt.
Mange muligheder
Michael L. E. Holm fra Doordefender Danmark, som har til huse i Tilst ved Århus, fortæller, at Doordefender har mange anvendelsesmuligheder i autobranchen. Inden bilen ender hos slutbrugeren, har bilen været håndteret mange gange, og hver gang er der mulighed for buler i dørene. Det første led er hos importøren, dernæst køres bilen ud til forhandleren på en autotransporter, for til sidst så at stå hos forhandleren, så klargøring inden den ender i udstillingen.
- Hver gang bilen håndteres, er der fare for skader, da bilerne i mange tilfælde står meget tæt. Men herudover kan Doordefender også finde anvendelse på selve værkstedet, og det samme gælder, når bilen er færdig. Det vil sende et kraftigt signal til kunden om, at værkstedet er én af den slags, som tager sig særlig godt af bilerne. Doordefender kan også have en reklame- og markedsføringsmæssig værdi, da det er muligt at få Doordefender med påtrykt navn og logo. Og ønsker man at blive forhandler, kan det også lade sig gøre, siger Michael L. E. Holm.