23948sdkhjf

Stor interesse for karrosseri- og skadecenter

Opstarten af nyt FTZ-koncept er gået over al forventning. 104 værksteder tilmeldt det første halve år.
I januar 2013 introducerede FTZ konceptet Karrosseri- og Skadecenter på syv info-/kundeaftener rundt i landet. Formålet med konceptet er at give værkstederne mulighed for at udføre skadesreparationer på et niveau, der lever op til fabrikkernes forskrifter. Det kræver faglig ekspertise, det korrekte udstyr samt adgang til fabrikkernes reparationsvejledninger.

- Det er gået over al forventning med vores koncept inden for karrosseri- og skadecenter. Den overvældende interesse har givet sig udtryk i, at der på nuværende tidspunkt allerede er 104 værksteder, der har tilmeldt sig konceptet, og de er alle samtidig tilmeldt skoling. Det er et klart signal om, at der har manglet uddannelsestilbud og muligheder på karrosseriområdet, som jo er et område med meget store tekniske udviklinger på både materialer og sammenføjningsmetoder, udtaler uddannelseskonsulent i FTZ Akademi, Hans-Erik Kristoffersen.

Fordele for medlemmer

Som medlem af konceptet Karrosseri- og Skadecenter får værkstederne en række fordele og muligheder:

Link/adgang til de seneste nye og ajourførte reparationsvejledninger fra bilfabrikkerne. Det gælder alle bilfabrikker og sikrer, at karrosserireparationerne udføres korrekt og med de korrekte materialer i forhold til fabrikkens anvisninger.

Mulighed for at leje udstyr og værktøj til skadesreparationerne.

Adgang til teknisk hotline, hvor der sidder personale med højeste faglige ekspertise - både hvad angår reparationen, udstyret og reparationsvejledningerne.

Markedsføring med blandt andet brug af skiltet "Karrosseri- og Skadecenter" samt via hjemmesiden www.karrosseriogskadecenter.dk

Den obligatoriske karrosseritekniker uddannelse. Det er en tekniker uddannelse, der gennem et meget højt fagligt niveau i løbet af fire moduler sikrer, at værkstederne har den nødvendige, faglige kompetence. Uddannelsen gennemføres i samarbejde med Teknisk Skole Silkeborg, hvor uddannelsen også afholdes.

- Vi er glade for den succes, det har været at starte dette koncept op, og glæder os over, at vi har kunne imødekomme behovet på dette område. Det er blot endnu et led i at hjælpe vores kunder med at kunne udføre deres arbejde korrekt og forenkle deres arbejdsdag, siger Hans-Erik Kristoffersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091