23948sdkhjf

Vil ikke kræve omkostningsposter oplyst

Forbrugerombudmanden mener, at eksempelvis bilforhandleres provision ikke skal fremgå af standardskiltet med ÅOP.
Der kan ikke stilles krav om, at de enkelte omkostningstyper, som indgår i beregning af Årlig Omkostning i Procent, ÅOP, ved bilkøb skal oplyses på standardskiltet ved finansiering. Det fastslår Forbrugerombudsmanden i en forhåndsbesked.

Den 30. maj 2013 opfordrede analysevirksomheden Mybanker i DR1 magasinet Penge til, at det tydeligere skulle fremgå af standardskiltet, hvilke omkostningsposter ÅOP dækker over. Særligt ønsker Mybanker, at bilforhandlernes provision skal fremgå af standardskiltet. Mybanker mener, at finansieringsselskaberne og bilforhandlerne er forpligtigede til at oplyse dette i henhold til skiltningsbekendtgørelsen.

Finans & Leasing var ikke enige med Mybankers fortolkning af bekendtgørelsen og anmodede derfor Forbrugerombudsmanden om en forhåndsbesked, der tager stilling til Mybankers påstand. Det er denne forhåndsbesked, der nu foreligger. Og af den fremgår det, at det ikke er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at skiltningsbekendtgørelsen stiller krav om, at de enkelte omkostningstyper, der indgår i beregningen af ÅOP, skal oplyses.

Bilbranchen under DI understreger, at man dog være opmærksom på, at en forhåndsbesked om forståelsen af en lovregel ikke indebær en endelig stillingtagen til den pågældende bestemmelse, da det i sidste ende er domstolene, der afgør den endelige forståelse af en lovbestemmelse. En forhåndsbesked binder imidlertid Forbrugerombudsmanden i den forstand, at Forbrugerombudsmanden ikke efterfølgende på eget initiativ kan gribe ind over for en erhvervsdrivende i anledning af dennes markedsføring, som er dækket af forhåndsbeskeden og iværksat inden rimelig tid efter dennes afgivelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078