23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Første el-taxa til undervisning

Randers får i dag fredag den 12. april Danmarks første el-taxa, som skal bruges til undervisning af kommende chauffører på erhvervsskolen Tradium.

I dag fredag den 12. april kl. 11 kører Danmarks første el-taxa til undervisningsbrug ind i erhvervsskolen Tradiums chaufførhal på Blommevej 40 i Randers.

Elbilen – en "energyblå" Renault Fluence – leveres af Pedersen og Nielsen og skal som den første i Danmark køre taxaundervisning. Derfor har bilen været i Tyskland og fået monteret et ekstra sæt pedaler.

– Vi har valgt at købe en elbil til taxaundervisning, dels for at støtte op om skolens overordnede strategi om at være en grøn skole og dels for at få transportområdet i retning af bæredygtige transportløsninger. Samtidig vil vi som skole give vores elever og kursister mulighed for at anvende bæredygtig energi til transport, siger uddannelseschef Lone Beck Sønderby, Tradium.

I Tradiums bestræbelser på at blive en grøn skole underskrev auto- og transportafdelingen i 2011 en samarbejdsaftale med Better Place, der er Danmarks førende serviceudbyder inden for vedvarende transport. Better Place har blandt andet opstillet en batteriskiftestationen i Sdr. Borup.

Udover taxaundervisning skal Tradiums nye elbil også bruges i den ordinære undervisning på skolens personvognsmekanikeruddannelse og til efteruddannelse på autoområdet.

Tradiums bestyrelsesformand Søren Sørensen, uddannelseschef Lone Beck Sønderby, medarbejderrepræsentanter fra skolens auto- og transportafdeling samt nuværende taxaelever vil være til stede ved overdragelsen og prøvekørsel af el-taxaen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|