D.A.F.: Fortsat flot bilsalg
2013 har været et godt år for personbilsalget, og denne tendens fortsætter trods et svagt fald i stigningsprocenten.
Årsagen til den flotte vækst i personbilsalget er fortsat mikrobilerne. I 2013 er der foreløbig solgt knap 26.000 mikrobiler, som svarer til 35 procent af det samlede personbilsalg.
Mikrobilerne øger dermed fortsat deres andel af personbilsalget, og det er syv procentpoint højere end tilsvarende periode i 2012.
Problematisk
For adm. direktør i Danmarks Automobilforhandler Forening, Jens Brendstrup, er det flotte bilsalg ikke kun positivt:
- 2013 tyder på at blive et flot år for personbilsalget. Det er derimod problematisk, at det er mikrobilerne, der trækker væksten. Forhandlerne tjener næsten ingen penge på den slags biler, og staten vil formentlig også opleve et fald i provenuet fra registreringsafgiften, selv om personbilsalget er steget.