23948sdkhjf

Få råd og vejledning hos kompetenceteam

Er man kørt fast, eller er løbet tør for ideer til udvikling og vækst, er der råd at hente hos et nyt tiltag fra D.A.F./FAI.
"Kør Bedre – gennem krisen" er et nyt samarbejde mellem D.A.F./FAI og revisionsfirmaet KPMG, Lett Advokater og Kapitalbørsen. Kompetenceteamet hjælper medlemsvirksomhederne – bilforhandlerne og autolakererne - i D.A.F./FAI med råd og bistand til blandt andet finansiering, forretningsudvikling og strategi og kan være med til at lave en handlingsplan med fokus på øget kapitaltilførsel.

Forberedt bankmøde

Som ejer af egen virksomhed forventer bankerne, at man som kunde kan fremvise et veldokumenteret forretningsgrundlag med perspektiv i. Bankerne er særligt optaget af faktorer, som skaber sikkerhed for bankens kreditafdeling, og der spørges ofte ind til virksomhedens handlingsplan, risikoanalyse og kapitaltilførsel. Kompetenceteamet hjælper med forberedelse til mødet med banken – herunder hvad man selv kan gøre, og hvad man skal være forberedt på.

Hjælp til handlingsplan

Kompetenceteamet tilbyder sparring og gennemgang af udfordringer forud for udarbejdelse af en konkret handlingsplan. Den kan bidrage til at løse forhandlerens udfordringer ved forretningsudvikling, kapital og struktur til fremtiden, tilpasning af forretningsgrundlag og forbedringer samt rekonstruktion og krisehåndtering.

Handlingsplanen giver medlemsvirksomhederne et overblik over strategi, nøgleudfordringer og likviditet.

Gratis starthjælp

Kompetenceteamet tilbyder medlemsvirksomhederne både professionel telefonsparring og et afklaringsmøde i København, Odense eller Århus - helt uden beregning - som en del af den indledende fase. Afklaringsmødet er en dialog om virksomhedens behov og aktuelle økonomiske situation. En telefonisk hotline bliver stillet til rådighed, som kan benyttes til at få afklaring på akutte behov og professionel telefonsparring.

Efter den indledende fase fremsender kompetenceteamet et oplæg til samarbejde om en løsning for virksomheden. Medlemmer vil desuden blive tilbudt folderen "Møde med banken – hvordan forbereder jeg mig?" og en "Kør Bedre – gennem krisen" håndbog om forretningsudvikling og kapitaltilførsel.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078