23948sdkhjf

Hovedløs test på tyske veje

Bosch-testbil med førerløs kørsel på den tyske Autobahn. Test udført i trafikken fremskynder udviklingen af funktioner.
Bosch tester autonom-kørsel på de tyske motorveje. Det erklærede mål er at afprøve de selvstyrende og selvkørende biler i hverdagens trafiksituationer og forbedre dem yderligere. I en uafhængig rapport, der roste det sikkerhedskoncept, som Bosch har udarbejdet til testkørsel, er den tyske organisation TÜV Süd absolut sikker på, at "der ikke er noget, der står i vejen for test af disse testkøretøjer på offentlig vej". Wolf-Henning Scheider fra Bosch understreger betydningen af denne uafhængige test:

- Vi er absolut forpligtet til at overholde princippet om dobbelt kontrol, siger han.

Det første udviklingstrin er autonom kørsel på motorveje. Uden krydsende og modkørende trafik og fodgængere har motorveje færrest udfordringer for automatiserede systemer. Bilens manøvrer styres af en vognbaneholde-assistent, en afstands- og hastighedsregulering og en vognbaneskift-assistent. De nødvendige informationer om bilens omgivelser registreres af radar- og videosensorer fra Bosch.

Resultaterne fra disse test baner vejen for endnu mere automatiserede kørefunktioner som for eksempel køpilot, der styrer bilen fuldautomatisk ved lave hastigheder. På vej mod at nå dette mål giver testene allerede værdifulde erfaringer, der eksempelvis fremskynder udviklingen af forbedrede nødopbremsnings- eller undvigesystemer.

Resultaterne fra undersøgelsen hjælper med til at gøre det endnu mere sikkert og afslappet at køre bil, oplyser Bosch.

Selv om teknikken allerede er konstrueret til næsten alle situationer i motorvejstrafikken, er det specialuddannende bilister, der sidder bag rattet. Kun medarbejdere, der har stort kendskab til sikkerhedskonceptet og som har gennemført en særlig køreuddannelse, må deltage i testkørslerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08