23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ajour med alverdens autobranche

● Vesteuropas bilsalg steg fire procent i juli, hjulpet på vej af en mere stabil økonomi.





● Colombianske terrorister står bag udvinding af metaller i landet til brug i biler fra BMW, VW og Ferrari, oplyser analyseselskabet Bloomberg.





● Detroit Auto Show, NAIAS, fortsætter, selv om Detroit kommune – også kaldet "Bilernes By" – er gået konkurs. NAIAS er en uafhængig organisation, og Cobo Center drives af en regional myndighed.





● Tyske myndigheder har anklaget Formel 1-boss Bernie Ecclestone for at have bestukket en tysk bankmand til at gøde salget af aktier i firmaet CVC, skriver Automotive News.





● Beijing Auto forventer at eksportere 400.000 køretøjer til især Rusland, der er et strategisk vigtigt marked.





● General Motors og Honda arbejder sammen om at udvikle et fælles system for brændselscelle-køretøjer med mål om færdige produkter i showrooms i 2020.





● Tidligere Volvo-chef Stefan Jacoby står nu spidsen for internationale affærer hos General Motors.





● Familien bag den kriseramte PSA Peugeot Citroën koncern er indstillet på at opgive kontrollen i et tættere samarbejde med GM, siger kilder ifølge Automotive News.





● BMW rapporterer om 8,8 procent nedgang i indtjening andet kvartal 2013 på grund af udviklingsomkostninger til nye bilmodeller på over syv milliarder kroner, herunder BMW’s første elbil i3.





● Det spanske bilsalg steg 15 procent i juli, boostet af en ny skrotningsordning, som regeringen har indført for at øge bilsalget.





● Fords bilsalg i Rusland udvikler sig hurtigt siden joint venture-aftalen i 2011 med Sollers. Lokal SUV-produktion skal give et årligt salg på 350.000 enheder.





● Tata Motors overskud faldt 23 procent i Indien i andet kvartal, trods øget salg og gode tal fra datterselskabet Jaguar Land Rover.





● Fiat-Chrysler vil ikke investere i elektriske drivlinjer, før forbrugerne er villige til at betale for teknologien, udtaler den italiensk-amerikanske bilproducents globale drivlinje-chef Bob Lee.





● Fords foretrukne leverandører går fem procent op til 70 procent på bilproducentens budget, da antallet af leverandører mindskes.





● Faurecia, der er kæmpestore i interiør i biler, bevæger sig nu ind i produktion af karrosseridele såsom kofangere, kølerhjelme og front-moduler i USA.





● BMWs luksuriøse plugin hybridbil i8, der før premiere på Frankfurt-bilmessen 12. september, skal især sælges i USA, Storbritannien og på hjemmemarkedet i Tyskland.





● Opel fortsætter med at søge nye markeder udenfor Europa, selv om bilproducenten trækker sig ud af Australien efter kun et år, udtaler en talsmand.





● Fiat og Renault har underskrevet en aftale om samarbejde med den russiske lastvognsproducent ZIL om at producere 50.000 varebiler årligt i Moskva.





● ZF Friedrichshafen forventer at øge produktionen af otte- og nitrins automatgearkasser med 50 procent til 1,2 millioner I 2016.





● Audi mener selv at ville nå over sine forventede salgstal på 150.000 biler i USA i år efter introduktionen af sine diesel-modeller hos forhandlerne denne måned.





● Afrika bliver verdens næste center for produktion til lavpris i også autobranchen, melder Ford, efter at omkostningerne og demografien udvikler sig ugunstigt i Kina.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11