23948sdkhjf

Europas bilsalg i dødvande

Markedsanalytikere og bilproducenter ser forskelligt på udviklingen af bilsalget, der i krisen er kravlet en fjerdedel ned.
Bilsalget i Europa vil ikke blive sig selv i dette årti, mener den globale turnaround-specialist AlixPartners. Firmaet mener, at bilsalget falder til 12 millioner i 2014 fra 13,2 millioner i 2012 - og forbliver i flad udvikling helt indtil 2019.

Årsagen er arbejdsløsheden i mange europæiske lande og dermed lav købelyst og -evne.

Bilsalget i Europa er faldet med næsten en fjerdedel fra rekorden i 2007, inden finanskrisen satte ind i 2008. Regeringsindgreb har hjulpet i nogle lande gennem 2009 og 2010, men set over en bred kam har den dybe europæiske krise ført til fabrikslukninger og massiv arbejdsløshed i flere af de store bilproducerende lande.

Helt så sort ser ikke alle på bilsalget. Analytiker Morgan Stanley mener, at Vesteuropas bilsalg vil stige med fire procent næste år til 13,1 million, inklusive erhvervskøretøjer. IHS Automotive spår ligeledes en stabil bedring fra 2014 til 14,8 millioner i 2020 - hvilket dog stadig er 1,2 millioner biler under rekorden i 2007.

Bilfabrikanterne selv, såsom Ford Motor Co. og Daimer, mener, at bunden er nået i år.

- Vi vil ikke spå om et opsving endnu, men der er gode indikationer på, at vi står overfor en pil op, siger Fords Europa-chef Stephen Odel til Automotive News. Også Daimler mener, at andet halvår 2013 vil udvise gradvise forbedringer.

Renault-Nissan chef Carlos Ghosn derimod er ikke så optimistisk. Han tror, at 2014 og 2015 vil være status quo, som bedst, og at vi måske endog må lægge ryg til endnu en nedgang, som han dog ikke tror bliver så voldsom og dyb som tidligere.

- Jeg forbereder koncernen til flere års stabilitet uden stigning, så længe vi ser stigende arbejdsløsning, der sløver efterspørgslen, udtaler Carlos Ghosn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078