30 lærlinge til fire svende
En skolepraktik skal være realistisk men det er svært at opnå. Motor-magasinet har besøgt Roskilde Tekniske Skoles praktikcenter og mødt de unge.
- Faktisk tror jeg, at vi på nogen områder giver vores elever (Jesper Kofoed veksler mellem at kalde de unge for elever og lærlinge) faglige udfordringer, som de ikke vil møde på et autoværksted.
Han nævner, at lærlinge får lov at fejlfinde på og renovere motorer.
- Det vil de næppe bruge tid på hos et værksted, det vil sjældent kunne betale sig at trække en cylinder eller udskifte et løst plejlstangsleje, men det giver en forståelse og en føling med en motor. Normalt ville man jo bare sige "ud med motoren og ned med en ombytter eller ny".
Det lærlingene ikke opnår, er rutinen og at reparere under den tidsfaktor, der er ude i virkeligheden.
- Det betyder ikke, at vi ikke lægger pres på de unge, når de får stillet en opgave. De får naturligvis noget længere tid på arbejdskortet end hvad eksempelvis et bremseeftersyn skal udføres på, men ikke en urealistisk tid i forhold til, at de trods alt er i lære og at der kun er fire "svende" til 30 lærlinge på forskelligt niveau i deres læretid, siger Jesper Kofoed.
De fire "svende" er lærerne, som både agerer chefer, indskrivere og værkførere, reservedelsforvaltere og vejledere. Den ene svend bruger endda det meste af hans tid på den opsøgende indsats for at få uddannelsesaftaler til lærlingene på værkstederne.
Kvalitet i praktikken
På Roskilde Tekniske Skole har man valgt at have skolepraktikken – der snart kommer til at hedde et praktikcenter – på et værksted langt fra skolen med grundforløb.
- Alle eleverne har jo gennemgået grundforløb på fra 20 til 40 uger og så var det for let for dem, der fortsatte i skolepraktik til lige at smutte over til kammeraterne på grundforløbet, erkender Jesper Kofoed.
- Skal der være kvalitet i praktikken, må vi nærme os branchens realistiske forhold. Her møder man omklædt klokken 7.30 og får sine opgaver.
Der er 7-8 liftpladser, så lærlingene arbejder sammen to eller tre. Da det er forskelligt, hvor langt de er i uddannelsen hjælper de mere erfarne, de mindre erfarne. Opgaverne er biler fra de omkring 400 ansatte på Roskilde Tekniske Skole.
- Vi må ikke tage biler ind udefra, det er sådan set i orden. Men det er stærkt stimulerende for motivationen, når eleverne får en "kundebil" at arbejde på, så stiger interessen for at gøre det rigtig godt.
Det sker også, at skolen køber en brugt bil i 3-8000 kroners klassen, som elever skal sætte i stand – og i øvrigt kan købe bagefter. Det er også en interessant opgave.
Rygtet
- Vi vil meget gerne af med den fordom, at det er et B-hold, vi uddanner. Hos os møder lærlinge alle de faglige udfordringer. De møder opgaver i alle sværhedsgrader, der er variationer nok i uddannelsen, fortæller Jesper Kofoed.
- Det viser sig blandt andet, at når skolens opsøgende medarbejder har solgt en lærling til at være på et autoværksted en måned og så får dem til at tage ham en måned ekstra, så kommer han sjældent tilbage til skolepraktikken.
- Vi kan kun nærme os virkeligheden, så eleverne skal ikke være her resten af deres læretid. Det er der heller i mange der gør. Nogen stopper som automontører, men de fleste kommer periodevis ud i virkeligheden.
Praktik i branchen kan være på en restaftale eller lærlinge kan komme ind som "vikar", mens virksomhedens lærling skal på skole.
Den voksende mangel
I udgangen af 2012 havde Roskilde Tekniske Skole 35 elever i skolepraktik og fået en kvote på 52 autolærlinge i 2013
- I år forventer vi at der skal ca. 90 – 100 elever igennem skolepraktikordningen, så vi er allerede i gang med en udvidelse af værkstedet i en sidebygning her på Industrivej, siger Jesper Kofoed.
I den nye hal bliver der 13-14 liftpladser.
- Tilskuddet på 70.000 kroner som hver lærling fik med sig indtil nytår er halveret i år og bortfalder helt i 2014, så mange mestrer "hamstrede" lærlinge i december, hvilket har betydet er det en væsentligt vanskeligere i år at få lavet uddannelsesaftaler, forklarer Jesper Kofoed.
Det er vigtigt, at eleverne møder den rigtige autoverden i løbet af deres læretid og at de henter en professionel indstilling ved at være sammen med svende ude i automiljøet.
Og så bagefter
Der bliver mindre arbejde på dagens bilpark og montering af ekstraudstyr er der heller ikke så meget arbejde i.
- Men automekaniker-uddannelse er alligevel et godt springbræt til arbejde i beslægtede brancher, som ofte ikke selv har en regulær specifik uddannelse, siger Jesper Kofoed.
Han fortæller om tidligere elever som mange efter end uddannelse dukker op på et efteruddannelseskursus og beretter om, hvordan mekanikersvendebrevet førte dem ud som reparatører af kaffemaskiner eller til store mekaniske værksteder.
- Man komme ud med en viden om systematik i at resonere sig til fejl, som er grundlæggende for mange mekaniske opgaver.
