23948sdkhjf

Dynaudio vellyd i VW Golf VII

Danmarks største leverandør af lydsystemer til biler er nu også i VW Golf.
Det er ikke kun B&O, der leverer vellyd til diverse bilmærker. I den nye Golf VII GTI og GTD er 8.1 lydsystemet fra danske Dynaudio bygget ud fra den teknologi, som Dynaudio også anvender i sine HiFi højttalere og studiemonitorer. Virksomheden i Skanderborg producerer mere end 30.000 højttalerenheder om ugen.

Der er få i denne verden, der går lige så meget op i lydkvalitet som Dynaudio. Det betyder, at man går radikalt anderledes til værks, end man normalt gør, når man skal lave et lydsystem til en bil. Hos Dynaudio har teknikerne bilerne fysisk stående i lang tid, før bilmodellerne kommer på markedet, så der er god tid til at udvikle helt specielle højttalerenheder til netop Golf’ens akustik. Dette er tidskrævende og en langsommelig proces men betyder, at man kan levere lyd på absolut topniveau. Det er blandt andet derfor, at Dynaudio også har konstrueret lydsystemet til Bugatti Veyron. Dynaudio er blandt de to mest anvendte studiemonitors i verden og bliver også brugt over alt i DR-byen, hos engelske BBC og Dolby.

Der sidder i alt ni højttalerenheder i den nye Golf. Et tovejs system foran og et bag. En velvoksen subwoofer på 400 Watt, der går ned til 25 Hz, lægger bunden.

I dag eksporterer Dynaudio til 80 lande rundt i verden og har høstet priser overalt for sine produkter. Dynaudio har i dag cirka 350 ansatte. Udvikling og produktion foregår i Skanderborg, og virksomheden har egen kabinet-fabrik i Vejle.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094