23948sdkhjf

Sylter minister totalskadegrænsen?

Ubesvaret spørgsmål til skatteminister Holger K. Nielsen.
Danmarks Automobilforhandler Forening kæmpede i efteråret hårdt for at overbevise politikerne om at ændre loven om totalskadegrænsen i forbindelse med finanslovsaftalen for 2013.

D.A.F. har dokumenteret, at de nuværende regler koster arbejdspladser på landets værksteder, idet de fører til, at biler, der i realiteten nemt kan genetableres, bliver erklæret totalskadet.

Denne problematik har også Motor-magasinet omtalt flere gange; eksempelvis i nr. 38/2012, hvori der omtales et konkret eksempel med en ganske ny Opel hos Andersen & Martini.

Samtidig viser brancheforeningens analyse, at statskassen langt fra har fået det provenu, der blev forudset i forbindelse med stramningerne af reglerne i 2010.

Den analyse fik Mads Rørvig (V), der er medlem af Folketingets skatteudvalg, til at stille et skriftligt spørgsmål til skatteminister Holger K. Nielsen (SF) med henvisning til D.A.F.'s tal og bad skatteministeriet lave en ny beregning af provenuet.

Dette spørgsmål blev stillet til skatteministeren den 31. oktober, og siden har ministeren ikke givet en lyd fra sig.

- Nu er der gået næsten to en halv måned, og vi vil nu tage kontakt til Skatteministeriet for at få klarlagt, hvorfor spørgsmålet endnu ikke er blevet besvaret. Så længe reglerne består, går der hver dag job tabt på værkstederne. Jo før vi kan få fuld og reel klarhed over totalskadegrænsens konsekvenser, desto før kan vi få politikerne overtalt til at den er en rigtig dårlig idé, siger Jens Brendstrup, adm. direktør for D.A.F.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098