Walkers katalog indeholder i dag over 14.000 udstødningssystemer og dækker dermed 95 procent af det europæiske bilmarked. Online-kataloget indeholder nu også en sektion med alle universaldele og monteringskomponenter i en særskilt pdf-fil samt en guide til Eolys additiv-væske til PSAs partikelfiltre. Men selv om det er blevet meget mere omfattende end tidligere, er det blevet nemmere for kunden at bruge.
- Der skal færre museklik til for at finde det nye udstødningssystem og forskellige dele dertil, fordi vi har forenklet kataloget, siger distriktschef i Walker Danmark, Jossi Eiris.
Enkel søgning
Søgningen via bilens data som bilmodel, motortype og årgang fungerer nu via active search-teknologi, så de resterende valg minimeres. Derfor kan kunden hurtigt identificere det korrekte udstødningssystem. Kunden kan yderligere minimere søgningen ved at vælge, om det skal være med eller uden katalysator eller dieselpartikelfilter.
Når de relevante katalogstrips er fundet, kan flere systemer kaldes op med tegninger på samme skærmside, så det korrekte valg bliver hurtigt og sikkert.
Det er desuden nu muligt at søge ved hjælp af et kendt TecDoc-nummer og på den måde få alle relevante systemer vist på et skærmbillede. Søgning på et kendt OE delnummer eller et konkurrentnummer er også muligt, lige som man også kan søge på et kendt Walker systemnummer.
- Kataloget er et af de vigtigste salgsredskaber, når vi sælger udstødningssystemer. Vi glæder os derfor over, at vi nu står med et stærkt online-katalog. Det skal være nemt for kunden at finde det rigtige system hurtigt og sikkert. Derfor bruger vi rigtigt mange ressourcer på at udbygge og forbedre vores katalog, siger Jossi Eiris.
Det nye online-katalog kan findes enten på linket
www.walkercatalogue.eueller Walker Danmarks normale hjemmeside
www.walker.dk